x
August Rosenbaum: Beholder

August Rosenbaum
Beholder

August Rosenbaum: Beholder

GAFFA

Album / Impostor Records
Udgivelse D. 08.06.2010
Anmeldt af
Ivan Rod

Han er kun 22 år, den danske jazzpianist August Rosenbaum. Men han debuterer alligevel med et instrumentalt jazzalbum, der ikke bare vidner om, at han har talent, men også giver indtryk af, at han er i besiddelse af den ro, der knytter sig til det at være i besiddelse af rutine. Beholder er et godt gennemarbejdet, stringent fokuseret debutalbum med glimrende minimalistiske grundkompositioner, åbne afdæmpede improvisationer og et smukt afbalanceret samspil musikerne imellem. Albummet er optaget over to døgn i et studie i Brooklyn. Og med i studiet har han haft den amerikanske bassist Thomas Morgan og den amerikanske trommeslager Dan Weiss – foruden den danske guitarist Jakob Bro. Sidstnævnte har han haft i tankerne, da han komponerede musikken. Flere numre er simpelthen skrevet med Jakob Bros "lyd i tankerne." Og dét kan høres. Men interessant nok lykkes det dermed også August Rosenbaum at skabe sin egen lyd. Og dét er lyden af noget tilbageholdt, poetisk, smukt, stærkt og – netop personligt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA