x
Food: Quiet Inlet

Food
Quiet Inlet

Food: Quiet Inlet

GAFFA

Album / ECM
Udgivelse D. 09.06.2010
Anmeldt af
Ivan Rod

Food er en kvartet, som siden starten i 1998 har banet nye veje inden for lyrisk, elektro-akustisk improvisationsmusik. Centralt i gruppen står den britiske saxofonist Iain Ballamy og den norske trommeslager Thomas Strønen, som også mestrer live-electronics. Igennem årene har de to musikere involveret andre, men altid har Food optrådt som en kvartet. Albummet Quiet Inlet er live-optagelser fra Norge (2007 og 2008) med en besætning, der foruden de to hovedfigurer tæller den norske trompetist Nils Petter Molvær og den østrigske guitarist Christian Fennesz. Dét netop de fire tilsammen skaber er melodisk, jazzet improvisation i en trancelignende puls. Dragende smuk musik med blæseinstrumenterne som dominerende melodiskabende figurer i ofte blide landskaber af elektronisk lyd. Musikken er ekspressiv – gående fra det minimalistiske momentant til det turbulente. Ballamy og Strønen mødtes første gang for 12 år siden og har siden - med skiftende besætninger - udgivet seks album som Food. Quiet Inlet er det første på ECM.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA