x
Field Music: Field Music (Measure)

Field Music
Field Music (Measure)

Field Music: Field Music (Measure)

GAFFA

2 x CD / Bonnier Amigo
Udgivelse D. 14.06.2010
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Nyligt Poprevo-aktuelle Field Music har med deres tredje fuldlængde-album kreeret ikke bare en, men to skiver, proppet med en næsten overvældende mængde pop, der musikalsk stikker i mange, og fine, retninger. Når man arbejder sig igennem de 20 numre, møder man inspiration fra specielt 70'ernes mere avancerede popgrupper. De tidlige Genesis-plader, Supertramp, XTC og Paul McCartney har alle deres fingeraftryk på albummet. Det er svært at fremhæve et nummer frem for et andet og trække typeeksempler frem, netop fordi det er så varieret, men den prog-klingende Curves of the Needle og den virkelig velskårne popsingle Them That Do Nothing er gode eksempler på Fields Musics spændvidde og kvalitet. Og jo, det bliver selvfølgelig lidt noget rod, og albummets sidste fire numre, hvor hverdagslyde blandes med musikken, bliver for meget af det gode. Hovedsageligt er det dog nuancefyldt og varieret pop, man finder på de godt 70 minutter, som dobbeltalbummet strækker sig over. Det er ganske flagrende, men en behagelig lytteoplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA