x
Deftones : Copenhell, Refshaleøen, Amager

Deftones , Copenhell, Refshaleøen, Amager

Deftones : Copenhell, Refshaleøen, Amager

Anmeldt af Zenia Menzer | GAFFA

Deftones er kendt for deres eksperimenterende og udforskende lyd, og de har evnen til at blande både poetiske sanseindtryk med hårdtslående og destruktive elementer. Dette sammenkog af lyde og sindsstemninger har defineret Deftones som en innovativ hybrid, der mikser forskellige musikalske genrer, dog primært med det metalliske grundlag som udgangspunkt.

Den aggressive stemning var da også i højsæde i langt størstedelen af fredagens koncert, omend en lidt vag start på koncerten truede med noget andet. De første to singler fra bandets nyeste udspil, "Diamond Eyes", blev som koncertens indledning kastet ud over scenekanten, og dette startede en koncert, hvor en tredjedel af sætlisten bestod af numre fra "Diamond Eyes". Ud over det var albums som "White Pony" og "Around The Fur" vel repræsenteret, hvorimod bandets forrige udgivelse "Saturday Night Wrist" slet ikke fik tilkæmpet sig spilletid. Dette medvirkede til, at skellet mellem de gamle og de nye numre stod klart frem, omend Deftones' lyd er præget af en stabil og kreativ kontinuitet.

Første halvdel af koncerten var domineret af nye numre, og det fungerede faktisk rigtig fint. Specielt "Prince" stod frem og udmærkede sig, fordi lyden her var skarp og viste et band, der med overlegen sikkerhed gik fra det lidt grungede og funkede over i et renere og mere direkte metal-inspireret lydbillede i et og samme nummer. Flere ambivalente indtryk rejste sig imidlertid gennem koncerten, heriblandt "Sextape" som fik suget noget af giften ud af såret og fremstillede en harmløs side af bandet. Dynamikken faldt drastisk med dette nummer, som fremstod en anelse intetsigende, og som godt kunne have været udeladt.

"Knife Party" fra bandets anmelderroste plade "White Pony" stod som en af de helt store skuffelser. Dette nummer munder på pladen ud i et apokalyptisk og sønderrivende ridt med en skrigende vokal i front, men i stedet for at præsentere publikum for den absolut hjerteskærende vokal, som bringer dette nummer ud over kanten, bestod det sidste stykke af nummeret af en sær stønnen fra Moreno, og det fungerede på alle tænkelige måder som et antiklimaks. En anden skuffelse må siges at være, da bandet udførte "Passenger", som også er fra "White Pony". Nummeret var rent instrumentalt lidt grumset, og Morenos vokal var ikke dækkende i forhold til det oprindelige nummer, hvor anden halvdel af vokalarbejdet udføres af frontmand i Tool, Maynard James Keenan. Der er ingen tvivl om, at denne sang tilhører Deftones, men det er på afgørende punkter svært for Deftones at fremføre "Passenger" live, hvis de gør det uden Keenan, fordi de to vokaler indgår i et symbiotisk samspil.

Snerrende skønhed

Der skal dog ikke herske nogen tvivl om, at bandet var oplagt, og at der blev slynget fantastiske og klassiske Deftones-numre ud, anført af en forsanger, der omfavnede både sangen og råbet. Ud over et par nedslående momenter var det overordnet en veludført koncert, hvor publikum blev vist rundt i et velassorteret bagland, dog primært med udgangspunkt i numre, der viser Deftones fra en mere voldsom og klædelig hardcore side.

Koncertens sidste del blev domineret af gamle numre; specielt "Around The Fur" fik lov at brede sig, hvilket ikke kun fik publikum på tæerne, men også medvirkede til et positivt helhedsindtryk på trods af skavanker.

Deftones fik blandet den latente vrede med et hidsigt instrumentalt udtryk og Morenos brogede vokal, der spændte over en række udtryk, hvor der både var plads til det bløde og hårdtslående. Det er dog i særdeleshed fra sidstnævnte side bandet viser sig smukkest, idet de her virkelig får vist musikalsk præcision og overskud ud i fingerspidserne, hvilket også tydeligt lod sig høre på fremførelsen af bl.a. "Elite" og "Lotion".

Specielt de gamle numre blev styret med hård hånd, og afslutningen på koncerten, der bestod af de to ekstranumre "Root" og "7 Words", kunne ikke andet end efterlade en Deftones-fan med et saligt smil på læben.

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA