x
Suicidal Tendencies : Copenhell, Refshaleøen, København

Suicidal Tendencies , Copenhell, Refshaleøen, København

Suicidal Tendencies : Copenhell, Refshaleøen, København

Anmeldt af Christian Bækholm | GAFFA

Selv om publikum nærmest blev sandblæst af støv, grus og stiv kuling fra vest, var det de færreste, der rigtig mærkede kulden under Suicial Tendencies' koncert på Refshaleøen i aftes.

De legendariske metalpunks anført af den altid karismatiske forsanger Mike Muir aka Cyco Miko havde nemlig ikke tænkt sig at lade den usandsynligt elendige, danske "sommer" udgøre nogen trussel for deres show.

Og det blev netop et show, publikum blev vidne til. Festen blev åbnet med en veloplagt version af klassikeren "You Can't Bring Me Down" fra det nu 20 år gamle album "Lights... Camera ... Revolution!", og derfra gled aftenen over i regulært best of-lir fra Venice Beach-drengene.

Moshpit og chants

Mike Clark fra den (næsten) originale line up sørgede for hæsblæsende metal-riffs Suicidal style - godt bakket op af et fantastisk spillende band, hvor især bassisten Steve Brunner efterlod publikum med underskuffen syd for navlen med sit speedfunkede finger-ridt over gribebrættet.

Fansne kvitterede for underholdningen med et hidsigt moshpit og "ST"-chants gennem hele koncerten, hvor Suicidal Tendencies hele tiden holdt momentum – kun afbrudt af Mike Muirs banale, men dog ganske begavede lommefilosofi, der startede som en god puster mellem numrene, men som udviklede sig til et stand-up-agtigt irritationsmoment, som aftenen skred frem.

Alligevel tog Muirs munddiarré ikke glansen af altid velegnede skæringer som "War Inside My Head", "Subliminal", "I Saw Your Mommy" og "I Want More", som bandet superjammede sig igennem uden på noget tidspunkt at kamme over og miste fokus i iver efter at demonstrere den tekniske kunnen, de i den grad besidder.

Crowdsurfing på scenen

Og lige da man troede, at festen ikke kunne blive bedre, satte 47-årige Mike Muir og co. streg under, hvorfor det stadig kan lade sig gøre for dem at turnere verden rundt med deres punkede sideshow, her næsten 30 år efter det hele startede.

Under sættets sidste nummer inviterede bandet et overtændt publikum op på scenen, hvor festen lige fik det ekstra gear, der gør, at den huskes mange år frem – det er vist også en af de eneste gange, undertegnede kan mindes at have set crowdsurfing hen over trommesættet, mens bandet udramatisk spiller videre. Lækkert at der stadig er plads til den slags spontaniteter i en tid med overdrevent sikkerhedshysteri ved større koncerter. I det sekund viste Copenhell nemlig, at det er en festival, der er arrangeret af metalfans for metalfans – tak for det!

Den underholdende sceneinvasion satte punktum for en mindeværdig aften, der kun kunne have været bedre, hvis Mr. Muir sang mere og snakkede mindre.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA