x
B.o.B: The Adventures Of Bobby Ray

B.o.B
The Adventures Of Bobby Ray

B.o.B: The Adventures Of Bobby Ray

GAFFA

Album / Atlantic / Warner
Udgivelse D. 13.06.2010
Anmeldt af
Christian Grubert

Bobby Ray Simmons Jr. er hans fulde navn. I løbet af hans mixtapes har han introduceret os til sine to personager. Den kommercielt hiphop-indstillede B.o.B og hans alter ego Bobby Ray, der er noget mere jordnær, eklektisk og med bærende løfter om noget lidt anderledes. Det er en offentlig indre kamp, som lytterne var vidne til, og på hvert eneste mixtape var det Bobby Ray, der vandt mine ørers gunst. Derfor er det tragisk at høre på The Adventures Of Bobby Ray, at det er lykkedes hans label at pumpe B.o.B op som kylling, og totalt udtørre Bobby Ray. Det står pinsomt klart, at emo-sang, "ung" hitlisterock og rap i baggrunden er, hvad dette album er bygget på, for hvem gider egentlig høre endnu en rapper. Så lad os pakke ham ind i noget, der lugter lidt af ham, men uden at vi egentlig behøver ham. B.o.B er ikke stjernen i sit eget show, og det er en skam. Han er en overordentligt skarp og talentfuld rapper, men det hører vi meget lidt til, ligesom det er meget svært at finde den passion og sjæl, hans mixtapes havde i overflod. Det kan godt være, at B.o.B gik nr. 1 i USA, men det var i lånte klæder, og med en del salgsmæssigt held!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA