x
Janelle Monáe: The ArchAndroid

Janelle Monáe
The ArchAndroid

Janelle Monáe: The ArchAndroid

GAFFA

Album / Atlantic
Udgivelse D. 28.06.2010
Anmeldt af
Christian Grubert

Ep'en Metropolis Suite I (The Chase) var første gang, jeg stiftede bekendtskab med Janelle Monáe. Den var som intet andet, jeg havde hørt før, og gjorde mig om noget enormt nysgerrig. Så da jeg så at Ms. Monáe havde signet med Diddy og Bad Boy, blev jeg en smule bange. Heldigvis har han holdt sig langt væk, og har bare skovlet et budget i hendes retning. Klogt! The ArchAndroid følger rent fortællingsmæssig debut-ep'en som en forlænget rød tråd. Hovedtemaet er den kvindelige Messias-android Cindi Mayweathters forsøg på at lede og redde sit folk fra undertrykkere. Dette oven på en umiddelbart rodet masse bestående af bl.a. glam-rock, rap, easy listening, elektro funk, pop, jazz, soul og en anelse kabaret. Yup, det lyder forvirrende, men tro mig, når jeg siger, at det alligevel giver mening. For selvom al den genre-hoppen til tider er lige ved at knække albummet, så lykkes det Janelle Monáe at holde sammen på konceptet. Hvad vi har at gøre med her er en kunstner, der ikke har en genre, men er i gang med at skabe sin egen, og hvor tit er det lige, at det sker? Aldrig! Det er en af grundene til, at The ArchAndroid er sådan en stor nydelse, og et af årets absolut bedste albums.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA