x
The Rolling Stones: Stones In Exile

The Rolling Stones
Stones In Exile

The Rolling Stones: Stones In Exile

GAFFA

DVD / Playground Music
Udgivelse D. 14.06.2010
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

Tidligere på året så vi en af rockens sande mytologiske værker blive genudgivet med lækre nye tilføjelser, og nu er dokumentaren Stones In Exile så udsendt som visuelt appendiks til Exile On Main Street. Filmen forsøger på bedst mulig vis at fortælle historien om de ustoppelige og uudtømmelige rockgiganter, der i perioden fra 67-78 toppede kunstnerisk. Problemet er bare, at ingen i The Rolling Stones kan huske præcis, hvad der foregik, da de kreerede deres hovedværk i den famøse sydfranske slyngelstue Nellcôte. Dette faktum medfører også en af udgivelsens højdepunkter, i form af Charlie Watts' små tørre kommentarer til Mick Jaggers kværnende fortællinger, mens de to besøger Jaggers gamle hjem Stargroves og Olympic Studios. Disse optagelser er en del af det fornemme ekstramateriale, der også tæller interviews med kendte fans som Don Was, Jack White, Martin Scorsese, Sheryl Crow, Caleb Followill, Will.i.am og Liz Phair, der alle serverer gode pointer og vinkler på, hvorfor netop dette album er Stones' stærkeste udspil.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA