x
Electrojuice : Cosmopol, Roskilde Festival

Electrojuice , Cosmopol, Roskilde Festival

Electrojuice : Cosmopol, Roskilde Festival

Anmeldt af Jesper Buhl | GAFFA

Cosmopol-scenen dannede rammen om det, der sagtens kunne ses som drengene fra Electrojuices manddomsprøve. Heldigvis var et talstærkt og entusiastisk åbningspublikum mødt op for at se de to århusianske drenge, som til lejligheden havde taget storebror Rasmus Littauer med på trommer. Han sad på midten af scenen mellem de to drenges borde med laptops, som de klogeligt aldrig gemte sig bagved. På skærmen bag dem var et billede af en gul ballon, og over publikum hang en enorm mængde gule og hvide balloner i et net.

Electrojuice indledte med at afspille en accapella-version af Somewhere Over The Rainbow, som på behørig vis blev manipuleret og forvrænget, mens trommeslageren slog hihatten an. Langsomt voksede et fint techno-groove ud af den poetiske intro.

Lunatone fungerede fremragende og havde fået en anelse mere pågående techno-kant, hvilket klædte nummeret fint. Endnu mere fint ville det have været med en livebassist på lige dette nummer, men det er bestemt en kritik på detaljeplanet.

På skærmen bag Electrojuice er den gule ballon vokset.

Electrojuices kunststykke på Cosmopol denne eftermiddag bestod i at forvandle deres ep's melodiøse poesi til smuk og festlig technounderholdning, og det lykkedes over al forventning på ep-titelnummeret Solrock, også selv om publikumsinteraktionen var begrænset til at fistpumpe armene og lede an i hænderne-i-vejret-klap. Heldigvis har Electrojuice så stærke numre, at man ikke behøver fortælle vitser imellem dem.

På skærmen bag Electrojuice er den gule ballon vokset endnu mere.

Wakan og Chopper cementerede, at Electrojuices svendestykke var bestået, og dubstep-outroen på Chopper viste en hårdere, men også på særeste vis mere folkelig(!) side af bandet. I hvert fik de massive mængder sub-bas og det ondskabsfulde halfstep-beat publikums hænder godt og grundigt i vejret.

På skærmen bag Electrojuice er den gule ballon vokset, og den dækker nu en stor del af skærmen.

Musikalsk set var det et klart højdepunkt, da Negash Ali entrede scenen og demonstrerede sine fornemme rapskills på Perfect. Desværrre var Troels Abrahamsen optaget andetsteds, så det var en optagelse af hans vokal, der prydede Cyob, men det var egentlig ikke, fordi man savnede ham så meget, for groovet var stramt, den særegne melodiøsitet i top, og trommeslageren løftede ofte niveauet på koncerten med sit tight og opfindsomme spil.

På skærmen bag Electrojuice er den gule ballon vokset til faretruende størrelse.

Det føltes som et klimaks, da Electrojuice på mystisk vis fandt et femte gear på festen. Det melodiøst poetiske og det festligt technodunkende blev forenet med en næsten psykedelisk, løsagtig struktur, og det så også sådan ud, da skærmens store, gule ballon sprang. Samtidig gav det et lille ryk i snoren til de mange balloner, som desværre blev hængende fastspændt over publikum. Det kunne dog ikke ødelægge en aldeles fremragende og medrivende koncert. Og så ikke et ord mere om drenge. Nu er de mænd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA