x
Efterklang : Odeon, Roskilde Festival

Efterklang , Odeon, Roskilde Festival

Efterklang : Odeon, Roskilde Festival

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Med et af årets - med rette - hidtil mest anmelderroste danske album, "Magic Chairs", og 50 koncerter i kølvandet på dét, i 16 lande, var det et rutineret og selvtillidsfuldt Efterklang, der indtog Roskilde Festivals Odeon-scene foran et fyldt telt. Gruppen lagde ud med "Alike" med programmør Mads Brauer og forsanger Casper Clausen alene på scenen, men snart betrådte hele Efterklang de skrå brædder. Gruppens livebesætning består normalt af kernen i bandet: Clausen, Brauer, trommeslager/trompetist Thomas Husmer og bassist/keyboardspiller Rasmus Stolberg samt guitarist Frederik Teige, keyboardspiller/tværfløjtenist/korsanger Heather Broderick og trombonisten Niklas Antonsson, men denne gang var de udvidet med yderligere en saxofonist og en trompetist, så der var dømt messingsuppe ad libitum allerede fra første nummer. Og i anden sang, "I Was Playing Drums", trådte to korsangerinder, Katinka og Katrine til.

Med i alt 11 - fremragende - musikere og sangere på scenen havde Efterklang god mulighed for at excellere i deres særlige udtryk: En kombination af knitrende, elektronisk bund, intenst trommespil, blæsere i rigt mål og flerstemmige korarrangementer i de meget nuancerige og velskrevne sange. Samtidig har gruppen gennem årene udviklet sig i en langt mere tilgængelig retning med den udtryksfulde forsanger Casper Clausen med den følelsesfulde, vidtfavnende stemme som effektiv publikumsindpisker. Især de nye numre fra "Magic Chairs" er næsten crowdpleasere, og gentagne gange var der dømt fællesklap og -kor i Odeon-teltet. Også den storsmilende Rasmus Stolberg med den charmerende moustache og det solide basspil gjorde en god figur forrest på scenen.

Også de ældre sange fra Efterklangs to første og mere indadvendte album, "Tripper" og "Parades", som primært var lagt midt i sættet, fungerede glimrende i let omarrangerede og mere imødekommende versioner. Og stemningen nåede et klimaks mod slutningen med først det mindre radiohit, den utrolig iørefaldende og næsten poppede "Modern Drift" og derpå "Parades"-nummeret "Cutting Ice To Snow", der indledtes med en længere, flerstemmig og vokalt temmelig krævende a cappella-passage, som dog blev udført aldeles overbevisende, inden sangen gled over i et regulært festfyrværkeri af blæsere, trommer og tangenter. Endnu en arbejdssejr var hjemme fra et af Danmarks bedste og mest originale bands lige nu.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA