x
John Olav Nilsen & Gjengen : Odeon, Roskilde

John Olav Nilsen & Gjengen , Odeon, Roskilde

John Olav Nilsen & Gjengen : Odeon, Roskilde

Anmeldt af Jan Opstrup Poulsen | GAFFA

Den norske rockopkomling John Olav Nilsen blever præsenteret som gaderock, og det passede bestemt til den unge gadedreng, der kvitterede med en effektiv omgang klappe-i-takt-rock.

John Olav Nilsen er ingen verdensnyhed, men et godt eksempel på, hvordan de klassiske rockdyder lever forever. Hans meget taktfaste rock er nemlig en fin og ganske uprætentiøs opdatering af rockhistoien, som den lyder, når man er ung og hjertet sættes i brand dag på dag.

Han sang derfor fra og med hjertet til det overvejende norske publikums udelte begejstring, der med ubesværet kunne synge med på alle sangene. Og så var alle præmisserne tilstede for en af de hurtige og klassiske Roskilde-koncerter, hvor varen blev leveret uden nogen form for overflødigheder.

Med blot en enkelt albumudgivelse på bagen er det ikke der ikke det store sangkatalog at bladre i, men ungersvenden fik krydet koncerten med et par nye sange, der gjorde sig helt godt, fordi de musikalsk bredte sig mere ud end sangene fra debutalbummet  For Sant Til Å Være Godt.

Det var den karismatiske sanger, der helt igennem svingede taktstokken med et ret jævnt spillende Gjengen, som havde det ganske svært i de stille og mere dybfølte passager. Her stod det klart, at både band og den unge rockrebel stadig havde meget at lære.

Men disse forbehold blevet fejet væk af den veloplagte gadedreng, der kendte alle de hurtige genveje og klogeligt holdt sig til en af de korte koncerter af knap en times varighed.

Om John Olav Nilsen gæster Roskilde igen om et par år, er ikke overvejende sandsynligt, men lige her og nu brændte han igennem, og efterlod en opstemt norsk menighed.

Det er den solbeskinnede side af festivalen. Ufortyndet begejstring, og så hurtigt videre i et splintrende godt humør.

 

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA