x
Casiokids : Odeon, Roskilde

Casiokids , Odeon, Roskilde

Casiokids : Odeon, Roskilde

Anmeldt af Christian Erin-Madsen | GAFFA

Det var som om en kæmpe norsk delegation havde skabt en lejr foran scenen på Odeon. For at hylde Bergen-bandet Casiokids og deres dansevenlige pophymner. Som om de skød indimellem alle danske tilskuere og sikrede, at dansegulvet altid var i bevægelse. Tydeligst var det under koncertens andetsidste nummer "Finn Bikkjen", hvor publikum komplet tog sig af store dele af teksten og hjalp til at skabe en ganske ekstatisk hoppestemning. At det først skete til sidst var dog også symbolsk for koncerten: Festen sparkede først for alvor i gang under koncertens tre sidste numre og splittede dermed oplevelsen i to. De indledende syv numre, der blev afleveret professsionelt udmærket, om end rutinen også kunne anes, og de sidste tre numres ren festabeoplevelse, hvor bandet blandt andet kastede balloner ud, og samtidig sendte fire dansende ekstrafolk ind på scenen – to i abedragt og to med oversize ansigtsmasker.

Afslutningen er et superbt billede på at Casiokids er fuldt ud på hjemmebane, når de på ungdommelig næsten infantil vis kan folde et legesygt musikunivers ud krydret med danseglæde og kostumer. Samtidig er det et billede på at de med et bredere bagkatalog at sammensætte festen ud fra og en sætliste, der tager fat om kraven på folk fra koncertens indledning vil kunne afføde den rene publikumekstase. Hvorfor sendte de dansende abeklædte menneser ind for at hive folk op under taget fra begyndelsen? Eller involverede publikum allerede fra andet nummer ved at lade dem synge med? Det savnede jeg under en dog alt i alt god koncert.

Casiokids bygger deres koncert på en lille håndfuld catchy glad pop, der også egner sig i clubbede miljøer. Her er de besnærende festlige og evner med mellemstykker og repetitive passager at holde folk kørende i femte, ja nærmest sjette gear. Som en Distortion-gadefest i København, hvor alle søger hen for at blive en del af stemningen. En del af opskriften er en musikalsk enkelhed og folkelige sing-along tekster, der folder sig ud i et krydsfelt mellem Bob Hunds eksplosioner og Johan T. Karlssons (fra den svenske electronicagruppe Familjen) stemmeføring.

Højdepunktet mellem de første syv numre var beskrivende nok netop coverversionen af Familjens storhit "Det snurrar I Min Skalle", mens koncertens afsluttende tre numre alle overhalede dette og placerede sig som det, man vil huske. En festoplevelse, der dog desværre først kom til sidst.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA