x
Patti Smith : Orange Scene, Roskilde Festival

Patti Smith , Orange Scene, Roskilde Festival

Patti Smith : Orange Scene, Roskilde Festival

Anmeldt af Lars Löbner Jeppesen | GAFFA

Efter at have spillet "Beneath The Southern Cross" og "My Blakean Year" under torsdagens mindehøjtidelighed og hittet "Because The Night" under en pressekonference var tiden nu inde til, at Patti Smith serverede hovedmåltidet på Orange Scene.

Den 64-årige amerikanske poet og punkens gudmor har gennem en menneskealder markeret sig som en af rockens mest særegne skikkelser, ikke kun fordi hun er kvinde med stort K, men fordi hun slet og ret er sejere end de fleste mandlige kollegaer.

Festivalens tredje solrige dag stod som perfekt scene for Patti og band, og da hun var en af de få repræsentanter for det grå, men stadigt skinnende guld, var der også flere aldrende læderansigter at spotte blandt publikum.

Hvis det ikke havde været fordi soulmusik allerede havde gjort krav på betegnelsen soulmusik, så kunne Patti med rette gøre krav på den sjælefulde betegnelse, for er der noget, hun lægger i musikken, så er det liv og sjæl.

Selvom det i starten af koncerten kunne virke, som om Patti holdt andagt, var det svært ikke at blive begejstret over numre som "Redondo Beach," en kælen udgave af Stones' "Play With Fire," "Dancing Barefoot," "Because The Night," "People Have The Power" og Lou Reeds "Perfect Day."

På skrift kan det virke som en overvældende hitparade, men det var først i afslutningen, at Patti viste sig som den særdeles givende kunstner hun er, med en medrivende "Rock N Roll Nigger" der gik over i en langstrakt "Gloria."

Og da Patti begyndte at hive samtlige af guitarens seks strenge af, en efter en, imens hun hyldede og hylede op om vigtigheden af ufuldkommenhed og om, hvordan guitaren havde været det skarpeste våben dengang hun var ung, var det svært ikke at overgive sig til vores alle sammens rockede lillemor.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA