x
The Kissaway Trail : Odeon, Roskilde

The Kissaway Trail , Odeon, Roskilde

The Kissaway Trail : Odeon, Roskilde

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Det var overraskende kun et halvt fyldt Odeon-telt, der tog imod, da The Kissaway Trail indtog scenen søndag eftermiddag. Tænk sig, kan Danmarks for tiden - sammen med Efterklang - mest internationalt turnerende og anmelderroste band ikke trække flere folk til Roskildes næstmindste scene? Måske havde en vis festivalmæthed meldt sig blandt publikum?

Bandet lod sig dog ikke mærke med noget, om end de åbnede forsigtigt med semi-balladen "Painter", der ligesom hovedparten af The Kissaway Trails sange har de to frontfigurer Thomas Fagerlund og Søren Corneliussens tæt sammenvævede og meget intense vokaler i front. Herefter fik vi den mere udadvendte "New Year", hvor der kom en anelse mere gang i det tilsyneladende noget søndagssløve publikum. Sangen er da også fuld af crowdpleasende elementer som "la-la"-kor og et andet af The Kissaway Trails kendetegn, de konstant synkoperede, piskende trommer, spillet med stor sikkerhed af Hasse Mydtskov.

Et tredje særtræk ved The Kissaway Trail, som de givetvis ikke deler med ret mange andre grupper, er, at de har tilknyttet en mand, Frank William, som både er i gang med at indspille en dokumentarfilm om bandet og samtidig fungerer som hyperaktiv tamburinspiller, lidt à la Brian Jonestown Massacres Joel Gion. Flere gange præsterede han både at filme på scenen og spille tamburin i samme nummer, hvilket formodentlig vil resultere i nogle interessante filmoptagelser.

The Kissaway Trail fortsatte i det høje tempo med de aldrig hvilende trommer og stemmebånd - foruden Fagerlund og Corneliussen synger samtlige medlemmer kor, som regel mere eller mindre unisont - på en stribe sange fra deres nye, fortrinlige album "Sleep Mountain" og de to hits fra den tre år gamle, ligeledes glimrende debut, "61" og "Smother + Evil = Hurt". Og efterhånden lykkedes det dem nogenlunde at vække det publikum, der heldigvis blev større og større, som koncerten skred frem. Samtlige seks medlemmer er yderst habile musikere, men de holder sig ikke tilbage for at støje lettere ukontrolleret fra tid til anden, hvilket kun øger intensiteten.

Vi fik dog et lille pusterum i form af Neil Youngs ballade "Philadelphia", som The Kissaway Trail også har indspillet på deres seneste album, og "Don't Wake Up" i en noget mere afdæmpet og akustisk version end den, man finder på førnævnte album. Her fik The Kissaway Trail selskab af Christian Hjelm og Claus Salling Johansen fra Figurines, som de til efteråret skal på Danmarksturné med. Christian Hjelm sang for og gjorde det fremragende, og i næste sang, radiohittet "SDP", kom også guitarist Lorenzo Sillitto fra australske The Temper Trap - der spiller senere på aftenen, og som The Kissaway Trail har turneret med - med på scenen. Dette løftede stemningen yderligere, og ved koncertens afslutning var publikum lige så vågne, som bandet på scenen hele tiden havde været.

Et ekstranummer fik vi også, en langsom og ganske velfungerende fortolkning af Pixies-klassikeren "Where Is My Mind?" To covernumre i en koncert på kun lidt over en time var måske lige i overkanten, nu The Kissaway Trail selv har så mange gode sange i ærmet, men koncerten understregede, at The Kissway Trail fortjener den medgang, de har i både ind- og ikke mindst udland. Fem kys herfra.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA