x
Afenginn: Pavilion, Roskilde Festival

Afenginn, Pavilion, Roskilde Festival

Afenginn: Pavilion, Roskilde Festival

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Det skulle efterhånden ikke være nogen hemmelighed, at dansk folke- og rootsmusik de sidste år har foretaget syvmileskridt. Ligesom vi i Afenginn har et orkester med lige dele originalitet og virtuos og utøjlet spilleglæde tilsat den fedeste rockkoncerts gester og temperatur. Et orkester, som i de seneste år har udgivet adskillige mesterlige skiver, men som live er en tour de force, som med den dreadlockprydede mandolinspiller, sanger, komponist og indpisker, Kim Nyberg, har en frontmand, som i den grad formår at piske en stemning op og få et publikum til at gøre hvad som helst. Det var nu ikke nødvendigt på denne eftermiddag, hvor Roskilde-publikummet var kogende og som sådan den braveste samling tilhørere og deltagere, som forestilles kan.

Bandet har kombinationen af klarinet og violin, men det vil være for nemt at sige Balkan, for stemningerne og de originale indfald veksler, så grænserne konstant udvides og udviskes, og det der står tilbage er, at det hele har alverdens spillemænds fornemmeste egenskaber: evnen til at spille Gud og hvermand røven ud af bukserne.

Sig irsk. Sig højstemt nordisk. Sig endda klezmer. Eller roma. Eller dansk spillemandsmusik. Og tilsæt det nogle indfald, der ville være orkestre som Frank Zappas legendariske Mothers værdige. For det hele er der i denne løsslupne blanding, denne leven og fejring af livet, musikken og øjeblikket nydt og sjælebetvunget ud i alle detaljer. Og se et publikum gå i rendyrket ekstase, som ikke ligner udskidt æblegrød, som man ellers nemt kunne på fjerdedagen i troperne syd for København.

Nej, det var med en rockkoncerts sublime kasten los og given pokker og en koncert, som vi bare må have den på Roskilde. En interaktion mellem et orkester på toppen og et publikum, der kastede alt tilbage.

Afenginn leverede og mere til. Meget mere til.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA