x
Damian Marley & Nas: Store Vega, København

Damian Marley & Nas, Store Vega, København

Damian Marley & Nas: Store Vega, København

Anmeldt af Pelle Peter Jensen | GAFFA

Knap havde urinstøvet sluppet skoene, før endnu en koncert kaldte. På en sommertirsdag, hvor undertegnede stadig følte efterveerne af en uge blandt solopgange, alkohol og musikoplevelser, fik Vega således fint besøg af to giganter inden for hver deres genre. Hiphop og reggae. Henholdvis Nas fra Queensbridge, New York, og Damian Marley fra Kingston, Jamaica. Ingen af disse steder har med deres massive kriminalitet og fattigdom for vane at være egnet for børn, hvilket åbenlyst har præget de to kunstnere. Begge har nemlig gjort det til en dyd at tale folkets sag – at være en slags gadens stemme.

Derfor virker hybriden mellem de to kunstnere ikke så utænkelig, som hvis man umiddelbart trækker de typiske og fordummende stereotyper af de to slags kunstnere op. Nas og Damian Marley taler samme sprog, samme budskab og med samme entusiasme. Og det kan man – hvis man besidder samme musikalske begavelse som Escobar og Junior Gong – nå ekstremt langt med, uanset musikalske rødder. Nogen vil påstå at sammenfletningen kan gå op i en højere enhed…

Dag 2 efter Roskilde – ingen hindring
At vi har at gøre med to sværvægtere, eksemplificeres glimrende ved, at aftenens koncert var udsolgt. Og selvom det var under 48 timer siden, at en vis prins henrykte på en dyrskueplads lidt uden for Roskilde, lod det ikke til, at nogen i Musikkens Hus denne aften havde tænkt sig at restituere. Da Damian og Nasir indtog scenen kl. 21.20 til lyden af fælles singlen "As We Enter", opstod fluks massiv fælles hoppestemning. Sangen er da også deres største hit, og umiddelbart kunne det virke overambitiøst at smide sit stærkeste kort fra start. Koncerten skulle dog vise sig kun at stige i intensitet og hitværdi aftenen igennem.

Rigelig grund til at flage
På scenen var duoen – der sammen kalder sig Distant Relatives – flankeret af et smilende orkester bestående af bas, trommer, guitar, keys, korsangerinder og fra hiphoppen en dj, mens reggaen var repræsenteret ved en flagbærer, der koncerten igennem svingede det jamaicanske flag lystigt, som det sig ofte hør og bør ved den slags koncerter. Og der var da også rigeligt at flage for. Efter blot ti minutter fik vi nemlig den førte hitparade, da Marley overlod scenen til Nas og en række af hans største hits – "Nas Is Like", "Represent", "Hiphop Is Dead", "Street Dreams" og "If I Ruled The World". Undervejs gav han udtryk for, hvor dejligt det var at være i Tyskland. Men efter massive "buh"-råb fik han stoppet musikken og spurgte: "Where the fuck am I?!", hvorefter publikum hjalp ham på vej. Han var tydeligvis pinligt berørt, men alt var glemt, da han under "If I Ruled The World" fik gjort B-stykket til en flot og medrivende hyldest til Guru, som han ønskede måtte "Walk right up to the sun".

Dynamik og Damian
Med Damian tilbage på scenen fik vi mere Distant Relatives. Den politiske linje var igennem hele koncerten tydelig, og med sange som "Leaders" og "Africa Must Wake Up" fik fællesprojektet igen opmærksomhed. Men på trods af de lidt tunge budskaber formåede alle på scenen at skabe en fest. Det meget charmerende og sammenspillede band gav koncerten den perfekte dynamik og fik lynhurtigt vendt roots til dancehall, og publikum fra saligt tirsdagsvuggende til en hoppende masse med knyttede næver.

Mønsteret gentog sig under Damians følgende solosession, hvor koncerten for alvor fandt sit niveau. Både publikum og optrædende havde spillet sig brandvarme, og med en frontfigur i topform blev niveauet hævet endnu engang. Bagkataloget blev luftet med afstikkere og medley-elementer som Damians version af monster antemet "Shoot Out", samt farmands "Exodus".

Power to the people
Kombinationen af de to fælles kunstnere – hvis udtryk trods alt ligger langt fra hinanden – fungerede perfekt med disse indlagte "solo-pauser". Man kunne let have forventet blot at høre Distant Relatives-albummet, samt et enkelt solonummer eller to fra hver, hvilket havde været fint. Men når man har med to så musikalsk vægtige navne at gøre, er det kun en fryd at se dem grave lidt guld frem. På den måde blev man heller aldrig træt af konstellationen, da balancegangen virkelig var sublim. På scenen fungerede de to som et tag team, der både blev kørt op i gear af hinanden og publikum, og især den sidste time var et komplet triumftog. Der var ingen egoer på scenen. Tværtimod skinnede det tydeligt igennem, at alle morede sig foran den udsolgte sal, der bestemt også skal have sin del af æren for, at tirsdagens koncert udviklede sig til den to timers festforestilling, den blev. De to frontfigurer forsøgte i høj grad at inddrage salen og gjorde meget ud, at vi alle var ens. Især Afrika-koblingen som værende "the motherland" gik igen og er også meget sigende for navnet "Distant Relatives" – vi er alle ét folk, og dermed alle distant relatives. Power to the people, yeah!

Could they be loved?
Med en forrygende afslutning, der elegant fik bygget bro imellem Nas' "Made You Look" og Damians "Welcome To Jamrock", gik salen amok. I ren iver gik Junior Gong over i sit skræmmende gode "Khaki Suit"-vers, der dog blev ofret til fordel for "Road To Zion" og fællessang.

Ekstranumrene bød på "Real Friends", før Nas, kun akkompagneret af en bongotrommespiller, og senere hele bandet væltede Vega med "One Mic". Endnu et glimrende eksempel på en fantasifuld og kreativ måde at udnytte bandets dynamik, og ikke blot være backingband. Det var svært at tro, at vi kunne nå højere op på stemnings- og karaktérbarometeret denne aften. Men da vi igennem pappa Bob Marleys ord til slut blev spurgt om "Could You Be Loved?", var svaret et øredøvende "JA!".

Starten af koncerten var godt nok "kun" til 5 stjerner. Men når resten er til 7, får vores to perifirere familiemedlemmer, Nasir Jones og Damian Junior Gong Marley, hermed 6 velfortjente stjerner for en aften med to mastodonter, der til fulde levede op til deres individuelle tårnhøje superstjerneniveau, og sammen fik tingene til at gå op i en højere enhed.
 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA