x
George Garzone: Jazzcup, Copenhagen Jazzfestival

George Garzone, Jazzcup, Copenhagen Jazzfestival

George Garzone: Jazzcup, Copenhagen Jazzfestival

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Det er en fascinerende tanke: At der i København og nærmeste omegn – indenfor bare ti dage – er mere end 1.000 jazzkoncerter med et samlet besøgstal på omkring 200.000. Ingen - hverken den inkarnerede jazzelsker eller den tilfældigt forbipasserende, der måtte stoppe op ved en gratis udendørs koncert - vil mentalt kunne rumme det enorme udbud. Så hvordan orienterer publikum sig?

Det er klart, at manges øjne i programmet falder på store, primært amerikanske hovednavne, der præsenteres under fællesprædikatet: Giant Jazz. Det er klart, at andre fokuserer på, hvad der findes af latinjazz. Og det er klart at atter andre kaster deres blik på gratis tilbud, udendørs. Indfaldsvinklerne til festivalens koncertudbud kan være mange. Men nogle navne og nogle spillesteder tiltrækker sig naturligvis mere opmærksomhed end andre. Anderledes kan det ikke være. Men det rigtigt fede ved Copenhagen Jazzfestival er, at niveauet generelt er højt, og at der af samme grund potentielt er mange gode lytteoplevelser at hente – selv på mindre spillesteder og i uforudsigelige konstellationer.

Torsdag eftermiddag havde undertegnede besluttet at opsøge et af festivalens mindre spillesteder, Jazzcup i Gothersgade. Her skulle den amerikanske saxofonist George Garzone spille med Rasmus Ehlers Trio. Nok havde Garzone på forhånd imponeret undertegnede med sit seneste album, Among Friends, hvorpå han spillede med andre rutinerede kræfter såsom Steve Kuhn, Anders Christensen og Paul Motian, men en koncert med den unge danske trio på det lille spillested overfor Kongens Have… Hvordan skulle dét gå? Svaret var givet fra første øjeblik: Godt!

George Garzone og Rasmus Ehlers Trio tiltrak så stort et publikum, at den lille cafe var ved at sprænges. Så mange havde åbenbart på forhånd besluttet sig for at høre Garzone og Ehlers, at det var et held, at brandmyndighederne ikke kom forbi: De ville have været tvunget til at træffe upopulære beslutninger! På grund af sommervarmen stod døren ud til Gothersgade endda åben, og alligevel stod luften stille. Den varme klang, der udgik fra Garzones saxofon tiltrak endda til stadighed flere, som dog måtte se sig henvist til at følge koncerten fra fortovet.

Inde i caféens varme svedte George Garzone, Rasmus Ehlers, Jonas Westergaard og Jakob Høyer sig igennem en koncert, som bød på ballader med meget forskellige grader af kompleksitet. Garzone selv fremstod som en uprætentiøs, rutineret og åbensindet saxofonist. Kombinationen - den erhvervede erfaring og den intakte nysgerrighed – gjorde ham til en klippefast kapelmester, som de unge danskere kunne orientere sig efter. De - Ehlers, Westergaard og Høyer – var ikke selv uefne. Slet ikke. Men Garzones spil tillod dem at lege, og derfor blev koncerten med ham ikke bare til en hed affære, men også til et forfriskende møde med gamle standarder af især egen avl.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA