x
Jakob Bro: Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek, Copenhagen Jazzfestival

Jakob Bro, Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek, Copenhagen Jazzfestival

Jakob Bro: Dronningesalen, Det Kgl. Bibliotek, Copenhagen Jazzfestival

Anmeldt af Ivan Rod | GAFFA

Sidste år udgav Jakob Bro pladen Balladeering. Pladen, hvorpå også guitaristen Bill Frisell, saxofonisten Lee Konitz, trommeslageren Paul Motian og bassisten Ben Street medvirkede,  fik helt usædvanligt gode anmeldelser. Undertegnede kaldte selv Balladeering for et "mesterligt album fra ydmygt tilbageholdt dansk jazzguitarist og hans amerikanske sidemen." På den baggrund var det med stor glæde og forhåndsinteresse, jeg indfandt mig til koncerten i Dronningesalen. Her skulle værkerne fra pladen nemlig for første gang nogen sinde opføres live. Om end med en anden besætning.

Aftenen var inddelt i to kapitler, hvoraf 1. kapitel bestod i en filmforevisning, og 2. kapitel i en koncert. Sune Blichers dokumentarfilm fulgte Balladeerings tilblivelse, og Jakob Bros koncert genopførte Balladeering live. Sådan.

Med filmen var publikum af samme grund godt klædt på til musikken.

Man fornemmede ganske vist, at hovedparten af publikum i forvejen var "klædt på" og kendte Balladeering. Men det var alligevel fascinerende i filmen at se den ydmygt tilbageholdte unge dansker sammen med hans rutinerede amerikanske sidemen i Avatar Studios i New York. Især var det interessant at se, koryfæer som Lee Konitz og Bill Frisell arbejde i et studie. De arbejdede med i stedet for mod. Derfor – og som følge af nogle forrygende grundkompositioner af Jakob Bro – er Balladeering et noget nær mesterværk. Et album med stilfærdigt tilbageholdte jazzballader, der alle besidder en særegen, magisk, dragende kraft.

Spørgsmålet var naturligvis, om niveauet kunne reetableres på en scene i København, med andre jazzmusikere… Svaret viste sig at være: Langt hen ad vejen. Blandt andet fordi Jakob Bro kunne præsentere en rigtig stærk besætning i Dronningesalen. Til de flestes overraskelse kunne han for eksempel præsentere Bill Frisell, som netop havde spillet en koncert i Det Kgl. Danske Haveselskab på Frederiksberg, foruden to amerikanske saxofonister George Garzone og Chris Cheek, bassisten Anders Christensen og trommeslageren Jacob Høyer.

Man kan ikke sige, at koncerten var som studiealbummet. Alene af den grund at situationen var en anden og musikerne nogle andre. Men koncerten tilførte musikken nogle nye aspekter, især i kraft af George Garzones og Chris Cheeks anderledes tilgang til saxofonen. Dét i sig selv var koncerten værd: At høre de to saxofonister deale med et materiale, som Lee Konitz på albummet forvalter så sublimt. Både Garzone og Cheek er suveræne saxofonister, men en præstation, som den Konitz leverer på albummet, lå torsdag uden for deres kunstneriske rækkevidde. Og derfor fik flere af numrene på Balladeering nye farver, nye perspektiver, nye dimensioner under koncerten. Hverken Garzone eller Cheek formåede at erobre musikken, som Konitz gør det. Men de gjorde noget andet, farvelagde på ny og åbnede Balladeering op igen. Og tak fordi du, Jakob Bro, tillod det.

Tak også for det ekstranummer, Knut Hamsun, som ikke kom gennem nåleøjet og med på pladen, men som forsødede publikums tilværelse torsdag aften på Gl. Scene.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA