x
Wazzabi: Wazzabining

Wazzabi
Wazzabining

Wazzabi: Wazzabining

GAFFA

Album / Nublu
Udgivelse D. 11.06.2010
Anmeldt af
Sohail Hassan

Det danske musiker/producer-team Thor Madsen og Anders Hentze dannede deres grænseløse musik-ensemble Wazzabi tilbage i 2005 efter i flere år at have spacet musikalsk ud i the melting pot, New York. De mange forskellige musikalske inspirationer fra funk, jazz, soul, hiphop, rock, reggae og brasiliansk musik blendes fint til det bredt spændende lyd-udtryk, som er Wazzabis helt eget. På albummet flankeres de oplagt af danske Camille Jones, Tue Track, DJ Noize og Shaka Loveless, samt andre udenlandske artister. Alle folk, som ligeledes elsker at eksperimentere og blende musik, men med udgangspunkt i en solid funky bund. Det resulterer i musik med masser af kant og interessante konstellationer. Det skiller sig ud, men lægger sig alligevel op ad forbilleder som Massive Attack og f.eks. Portishead. Dog spænder det bredere med sine brasilianske rytmer og forskellige sprog. Worldmusic af den mere iørefaldende, rytmiske og stemningsmættede slags. Igennem hele albummet er der en form for melankolsk stemning, som derfor også bliver en del af udtrykket. Funky og spacy, men til tider også forvirrende, rodet og en kende kedeligt. De mest radiovenlige skæringer er Lost Tapes og On The Cross


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA