x
Yeasayer: Voxhall, Århus

Yeasayer, Voxhall, Århus

Yeasayer: Voxhall, Århus

Anmeldt af Simon Christensen | GAFFA

Brooklyn-gruppen Yeasayer, der oprindeligt var en trio, men nu optræder som kvintet, gjorde stop i Århus sådan en hverdagsaften midt i festivalsæsonen, og set i det lys var fremmødet i den jyske hovedstad ret flot.

Yeasayer debuterede i 2007 (2008 i Danmark, samme år spillede Yeasayer på Roskilde Festivalen) med "All Hour Cymbals" og er desuden aktuel med opfølgeren "Odd Blood" fra foråret, hvor de desuden også spillede en koncert i Vega. Undertegnede havde indtil videre kun oplevet Yeasayer under åben festivalhimmel, men bandet leverer lige så flot i et klubsetup, hvor mange af albumnumrene bliver serveret med vægt på hiphop-agtige-trommer og let driblende basspil i alternative versioner med instrumentale tilføjelser og nye introer, der på den måde lever op til, at en livekoncert skal tilbyde mere end anmelderroste udgivelser.

Genrer virker ikke ligefrem som grænser for Yeasayer, der nok generelt kan karakteriseres som psychpop. Verdensmusikken er til stede i sitar-effekter og tribaltrommer, den elektroniske rock i lag af effekter, trommemaskiner, drumpads, samples og strenge 80'er-synthlyde, mens popmusikken er repræsenteret med vokalharmonier og iørefaldende omkvæd.

Passende for et brandvarmt Voxhall åbnede Yeasayer med den progressive "Wait For The Summer", der rummer gruppens yndede lyriske tema om sommer/solopgang (et andet er "new worlds"). På "Rome" spillede Anand Wilder (keys, guitar og vokal) en noget vovet skærende synthesizersolo med én enkelt hånd.

Generelt bliver vokalarbejdet meget vigtigt for Yeasayers udtryk. Undertiden skal der råbes, andre gange er det skønne fraseringer med atmosfærisk rumklang, der næsten giver en gospelfornemmelse. Andetsteds er det kontrapunktiske call-reponse-manøvre, mens gruppens oprindelige forsanger Chris Keating samtidig har travlt med at sample vokalsporene live på scenen. Desværre virker det i momenter lidt for svært for Yeasayer at genskabe det live.

Til koncerten havde Yeasayer valgt en yderst tilfredsstillende sætliste med de tre store numre fra debutalbummet, "Wait For The Summer", "Sunrise" og "2080", sidstnævnte der midtvejs tændte publikum. Desuden fik vi bandets bidrag til den The National-kurerede "Dark Was The Night"-compilation, nemlig supertracket "Tightrope". Og en hitparade fra "Odd Blood" med en fremragende cuttet vokalintro til "Madder Red" og kulmination i koncertens sidste nummer "Ambling Alp", der har syng-med-omkvædet (om bokseren Joe Louis' persona af en faderfigur) "Stick up for yourself son, nevermind what anybody else done".

Ekstranumrene kom også fra "All Hour Cymbals" med "Forgiveness", der blev vævet sammen med "Wait For The Wintertime" i en lang instrumental passage. På den måde fik Yeasayer også en samlet koncerten konceptuelt, der åbnede med sommerstemning, og lukkede med en dyster hardrock-profeti med linien "There is a price to pay for the summertime..."

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA