x
Embryo: Embryo 40

Embryo
Embryo 40

Embryo: Embryo 40

GAFFA

2 x CD / Trikont - www.trikont.de
Udgivelse D. 15.07.2010
Anmeldt af
Torben Holleufer

Embryo er en legendarisk tysk gruppe, som var de første deltagere i den bølge, der i 1970'erne blev kendt som Krautrock. De kan med en vis ret ses som moderskibet i den bølge, som også omfattede bands som Amon Düül II, Tangerine Dream, Can, Dissidenten, Popol Vuh og en række andre. Her har Christian Burchard været den altoverskyggende leder på en rejse, der har været grænseløs, og egentlig startede, da han som knægt mødte Dieter Serfas, der via Embryo siden kom med i Amon Düul. Men Embryo startede i München i 1967, og denne udgivelse er et tilbageblik over 40 år uden skyggen af kompromis. Samt med en parring af grænseløs nysgerrighed, global bevidsthed og gnistrende musikalitet og kunnen. Embryo var nogle af de første til at tage verdensmusik seriøst og inkorporere det i deres udtryk, ligesom de har været på en mere eller mindre konstant verdensturné gennem hele deres eksistens. Og denne udgivelse dokumenterer mange af de rejser til fulde.

Undertegnede hang ud med Embryo i Tanger i Marokko i foråret. Bare et af mange karavanestop på Embryos rejser, men et vigtigt et, fordi det var der, at pianisten Randy Weston havde sit berømte spillested i medinaen i 1960'erne, og Embryo hører også til den historie. Men også betegnende, at min ven, den nuværende lydmand Lars Rex, mødte Embryos bus i Pakistan omkring 1980, da bandet var på en flere år lang rejse gennem Asien, hvor de opsøgte mestre og spillede sig frem til dagen og vejen, mens de optog over alt og sugede inspiration til sig. Og det samlede udtryk har også været derefter: Vildt imponerende.

Der er rigtigt mange gudeøjeblikke på denne udgivelse. Som de smukke ting fra starten, med Burchards kærlighedserklæringer til konen Eva - deres fælles datter Marja er i dag et fremtrædende medlem af Embryo - og over de mange møder med kapaciteter som Trilok Gurtu, gnawamesteren Mahmoud Gania, skæbnevenner som Peter Michael Hamel, som har haft kultgruppen Between, eller de unikke øjeblikke i musikernes hus i Tanger, hvor lokale musikere er gået på himmelflugt, mens de tyske musikere er med i hver en rundgang og giver bund og autencitet. Eller de mange samarbejder med folk fra jazzen, så som pianisten Mal Waldron og fløjtespilleren og saxofonisten Charlie Mariano. For det er netop det, som er Burchard og Co.'s kunstgreb, at de efterligner ikke eller bruger verdensmusikken som gimmick. De er der i mod så meget inde i det, og de kan deres modale musik så meget på rygraden, at de kan gå ind på lige fod og skabe stor kunst.

Det er en særdeles anbefalelsesværdig plade. For sin historie, for myterne der er forbundet dermed, men især fordi der er en rød tråd, så det ikke bliver en opremsning, hvor der er forskel på kvaliteten og det homogene. Nej, hvad enten vi er i 1967 eller her 40 år senere, er det samme befriende globale udtryk, som går igen i hver en strofe.

Tjek pladen ud. Og hold øje med Embryo, som rygtes på vej til Skandinavien.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA