x
Afel Bocoum & Alkibar: Tabital Pulaaku

Afel Bocoum & Alkibar
Tabital Pulaaku

Afel Bocoum & Alkibar: Tabital Pulaaku

GAFFA

Album / Contre Jour
Udgivelse D. 17.07.2010
Anmeldt af
Torben Holleufer

Jeg har alle dage været hamrende vild med Afel Bocoums stil. Han ramte os første gang tilbage i 2001, da han kom frem fra skyggen efter at have været protegé af Ali Farka Toure, siden han var 13. Ligesom det var med Afel, at Damon Albarn lavede sit pragtfulde Mali Music-projekt i 2002. Og i kølvandet på mesterens død kom der først det herlige album, Niger, og nu et endnu bedre album. Afel er ud af det berømte peul folk, som også kaldes fulani eller pulaar, et folk af hyrder, som er spredt vidt omkring i Vestafrika. Senegals superstjerne Baaba Maal er ud af det folk, som ofte er smukke mennesker med markante kindben og anseelig højde, og så har de en vidunderlig musik, som Afel Bocoum med udgangspunkt i Niafunke ved Nigerfloden forvalter på smukkeste vis.

Fra starten i 2001 har Afel Bocoum haft en helt egen lyd. Okay, man kan høre masser af påvirkning fra den gamle kapelmester, og han har selvfølgelig også en række gengangere fra dennes band med på denne plade. Men hvor Ali ville have separate numre, hvor ndjarka-violinen spillede alene, så har Afel den som en markant melodifører oppe i toppen af lydbilledet, ikke ulig Juldeh Camara fra Gambia, som spiller med Justin Adams i disse år. Og dens rå lyd med den skarpe overtone giver en vidunderlig kant til den rullende lyd, som har de tilbagelænede beats fra stikkerne på callabasse-trommen som toget, der uimodståeligt drager på langfart, mens de to guitarister snor deres melodilinjer ind og ud. Det har mindelser til blues, selvfølgelig, men har en besættende og uhyre elegant vibration, som sætter sig i sindet.

Denne plade er hans foreløbig bedste, og det siger altså en hel del. Afel Bocoum har gennem de mere end 30 år som lærling hos Ali Farka Toure, som var en mand, der inspirerede rigtigt mange - eksempelvis fik World Circuits Nick Gold idéen til hele Buena Vista-projektet fra Ali, som havde stor viden om cubansk musik - og Afel har meget af den samme ro og ydmyghed, som parret med talent og kunnen borger for musik med meget stor holdbarhed. Musik som i dette tilfælde har dybe rødder i de ufatteligt omfattende kongedømmer, som op gennem middelalderen afløste hinanden i det område, som i dag hedder Mali, Guinea, Senegal, Gambia, Burkina Faso og så videre.

Jeg kan kraftigt anbefale denne mesterlige rejse i tidløs musik. Bare tjek sange som den helt vidunderlige Hassey, hvor der bliver betalt tilbage til Ali Farka i en spirituel messende blues, som er sufitråd af fineste aftapning, dyb og sugende. Men som bare er et nummer på en hel plade, som har formidabel kvalitet. Er du til musik fra Mali, eller til The Blues, eller flipper du helt ud på bands som Tinariwen, så er denne skive fra samme egn uomgængelig. Jeg hører den i hvert fald hele tiden.

Afel Bocoum - stor afrikansk musik. Tjek det ud. Hellere før end siden.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA