x

Rufus Spencer
Demo

Rufus Spencer: Demo

GAFFA

Demo-cd / www.myspace.com/rufusspencer
Udgivelse D. 05.08.2010
Anmeldt af
Hansen

Rufus Spencer er et ambitiøst guitarpopband med store armbevægelser og højt til loftet. De vælger modigt at åbne deres ep med et stille klavernummer, og det giver et helt skævt billede af dem. Hverken stemmen eller melodien er stærk nok til at bære det, og begge ting fungerer så meget bedre for dem i de mere rockede numre. Her passer deres kombination af guitar, keys og tøvende drengestemme virkelig godt sammen. Det er lidt kejtet, har en grim rumklang og er ikke særlig cool, men det ender op tilpas drømmende og menneskeligt alligevel. Specielt sammenspillet imellem de forskellige melodistemmer er meget overbevisende. Jeg kunne godt tænke mig lidt mere udvikling i selve sangene, når de nu har så mange melodier i sig. De kunne sagtens bruge dem i en mere dramatisk opbygning, der kunne understrege dynamikken og få sangene til at folde sig helt ud. Lige nu smider de næsten det hele på bordet fra starten, og gentager så et par gange. Men det er charmerende og skal nok gøre sig på Skanderborg til Starfighters-finalen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA