x
The Cult: Train, Århus

The Cult, Train, Århus

The Cult: Train, Århus

Anmeldt af Michael Jose Gonzalez | GAFFA

Tre kvarter senere end annonceret dæmpes lyset på Train og det fem mand høje The Cult træder ind på scenen. Længst til venstre på scenen slår Billy Duffy de første toner an til Lil' Devil, mens Ian Astbury – iført sort Cult-hættetrøje og et tørklæde, der er trukket et godt stykke ned over de ravnesorte lokker – finder tamburinen frem, træder hen til mikrofonen og viser, at den rå kraft, der alle dage har været i hans stemme, er intakt.

Karismatiske Astbury har lagt sig noget ud, men mandens attitude er stadig cool as fuck. Electric Ocean får alt hvad remmer og tøj kan holde, og nummeret emmer af den reneste rock, man kan ønske sig. "It's great to be back at Train", lyder det fra Astbury, før der tændes op under Phoenix, som giver plads til instrumentale udskejelser fra bandets yderligere fire musikere med Duffys guitarspil som naturligt anker.

Rain fortsætter med sin insisterende rytme, og bandet fremstår som en tæt sammenspillende og yderst organisk maskine. Sweet Soul Sister fra Sonic Temple sætter gang i det tydeligt begejstrede Train-publikum, der både synger med og hopper det formodentlig bedste, de har lært.

Nyt materiale
"This next song is from Born Into This", forklarer Astbury og spørger: "How many has got Born Into This?" Håndsoprækningen er noget sparsom, og som en bonus kan det da lige oplyses, at denne anmelder har set bandets ganske gedigne 2007-udspil til kun 29 kr. i flere af landets velassorterede pladebutikker. "You know, we have made music past 1989", fortsætter Astbury "you just need to pay some attention." The Cult kaster sig ud i en massiv udgave af den rocker-seje I Assassin fra netop Born Into This, og sangen byder på flere Pete Townsend-inspirerede mølle-sving fra Duffy.

Edie (Ciao Baby) indbyder til indfølt fællessang, hvorefter Astbury smilende fortæller at Trent Reznor har røbet overfor ham, at Hurt er skrevet på de samme akkorder. Ydermere proklameres det fra scenen at bandet vil spille lidt nyt musik for os, og at det "nok skal udkomme på vinyl". Vi får den flotte og iørefaldende nye Everyman And Woman Is A Star, og bandet lover, at der vil komme mere ny musik fra deres hånd i den nærmeste fremtid. Hvis kvaliteten matcher det just spillede nummer, er der god grund til at glæde sig.

Vi er kommet for at spille rock 'n' roll
Nirvana hugger og fræser derudad, mens Spirit Walker slæber sig energisk gennem sine tre akkorder, der får heftigt modspil af John Tempestas galopperende trommer. Nådesløse Rise river og flår sig igennem Train med sine metalliske riffs og udløser kaskader af vingmøllesving fra Duffy og store smil fra Astbury, der kvitterer med et: "Thank you kindly! We came here to play rock 'n' roll. That's what we do!" Dirty Little Rockstar – der vitterligt er møgbeskidt – følger, og under Fire Women giver Astbury et glad medlem af publikum sin tamburin.

Wild Flower afslutter det egentlige sæt, men bandet klappes ud igen som det sig hør og bør og slutter af med blændende versioner af klassikerne She Sells Sanctuary og Love Removal Machine. The Cult anno 2010 har vist sig som en tight og velspillende live-oplevelse. Vel blev der spillet lidt rigeligt sikre kort, men når de smides ud med så sikker hånd som i aften, skulle man være et skarn, hvis man brokkede sig. The Cult skal være mere end velkomne tilbage i Århus en anden gang og meget gerne med flere nye sange i bagagen.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA