x
The Heavy : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

The Heavy , Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

The Heavy : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldt af Erik Barkman | GAFFA

The Heavy har to fine album på bagen, der begge lyder som invitationer til en hip retro-fest. Både på Great Vengeance and Furious Fire (2007) og The House That Dirt Built (2009) går tresser-soul, halvfjerdser-funk, garage rock og Quentin Tarantino-soundtracks op i en højere, løssluppen enhed. Så når den kvartetten møder op i levende live, er der grund til at forvente et gedigent britisk party.

Fik Bøgescenerne så det denne fredag aften på Skanderborg Festival? Jo da. Sådan, i det store hele.

De fleste har prøvet at holde et gedigent gilde eller to. Og fundet ud af, at skal man sætte liv i kludene, er det en god idé at se ud, som om man selv er i feststemning. Bare lidt. Dén pointe havde stærkt syngende Kevin Swaby tydeligvis fanget, mens det kneb mere med resten af The Heavy.

Kontrasten var slående: I front slentrede Swaby hjemmevant omkring på scenen, med en tjekket hvid skjorte hen over den brune hud og en mini-mohawk som prikken over i'et. Han lignede en rutineret hip hop-MC, lidt for tjekket til at skeje ud, men i fuld kontrol med begivenhedernes gang.

Bag ham stod tre af det britiske imperiums blegeste mænd. Tynde, krumbøjede, med sort ansigtshår og en selvudslettende attitude spillede de sig kompetent, men karismaforladt gennem The Heavys funky bagkatalog. De lignede ikke et rockorkester midt i en af turnéens største koncerter. De lignede nervøse konservatoriestuderende under en afgangskoncert.

Men hvis festen haltede lidt på scenen, så var den på kogepunktet i højttalerne. Den groovy retro-rock fandt tørt og præcist vej fra de sagtmodige briters instrumenter gennem metervis af ledning ud til pladsen foran Bøgescenerne, hvor picnic-stemningen gradvist blev afløst af dans på stedet og håndtegn i luften.

De fremmødte publikummer var i dén grad modtagelige for briternes sange, især gik stærke numre som How You Like Me Now? og reggae-swingende sager som Cause For Alarm rent hjem.

Bagkataloget kunne være endnu stærkere, men Swaby solgte det godt. Når han ikke gestikulerede nonchalant, dansede han numsedans eller inviterede pigerne oppe foran på te – "Earl Grey, grøn te, det er helt op til jer!" Som frontmand var han et naturligt fokuspunkt, der kompenserede udmærket for bandets statiske performance, men selv han kunne ikke få det visuelle indtryk til at matche den musikalske performance.

Hatten af for The Heavy, en modig booking fra Skanderborg Festivals side og et sats, der langt hen ad vejen gik hjem. Men lidt mere energi og lidt mindre stiff upper lip havde pyntet gevaldigt.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA