x
The Dreams : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

The Dreams , Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

The Dreams : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldt af Erik Barkman | GAFFA

På forhånd ligner det en stor mundfuld for The Dreams. At indtage Bøgescenerne klokken 16.45 lørdag eftermiddag på et tidspunkt i karrieren, hvor den brede mainstream stadig ikke for alvor har opdaget punk/pop-bandet fra Nordatlanten.

Mange ambitiøse unge orkestre har svært ved at bevare gejsten, når de skal lægge musik til uinteresserede Skanderborg-publikummers private picnics på bænkene foran Bøgescenerne. Men ikke The Dreams, der kører uforfærdet på fra første minut. Det er kun et år siden, færingerne stod på Skanderborg Festivals P3-scene, rystende nervøse. De har udviklet sig med stormskridt siden da.

Klædt i sorte T-shirts og jeans – krydret med kæder og charmeklude – leverer kvartetten et toptunet show. Sammenspillet, professionelt, energisk. Anført af frontmand Hans Edward med den store, skæve hanekam flintrer brødrene Andersen hjemmevant omkring på scenen, mens Heini Mortensen passer tjansen bag tønderne effektfuldt.

Snakken mellem numrene sætter ofte vildskud, som da bassist og spasmager Eirikur sprøjter vand ud over publikum med henvisning til, at "de har totalt brug for det. Det er varmt og sådan." Eller anbefaler publikum at købe bandets nye album, for "det er megafedt." Men når snakken truer med at løbe løbsk, siger et af medlemmerne de magiske ord: "Helt sikkert!" Og så kører punk/pop-toget upåvirket videre.

The Dreams har kun to sange med fra det dansksprogede debutalbum Den Nye By. Til gengæld får vi stort set hele Revolt, hvilket er fuldt forståeligt, kvaliteten af materialet taget i betragtning.

Langt de fleste af sangene egner sig forbilledligt til at blive fremført på en scene. Hvor de i indspillet form kan fremstå en anelse forudsigelige, træder de virkelig i karakter live. Alle kan være med, når The Dreams lægger vægt bag deres enkle omkvæd og effektive riff og skubber dem langt ud over scenekanten.

Det er alle bare ikke. Med, altså.

Høflig applaus er nøgleordet denne lørdag eftermiddag, og selvom færingerne på scenen gør et helhjertet og kompetent forsøg på at nå helt ud på bagerste række, er store dele af festivalpladsen slet og ret udenfor pædagogisk rækkevidde. Selv helt oppe foran scenen, hvor The Dreams' unge kernepublikum holder til, får bandets effektive hop-med-omkvæd langt fra følgeskab af den energiske mosh pit, de fortjener. Kun de to sange fra Den Nye By modtages med mere end almindelig entusiasme på forreste række.

Noget kunne tyde på, at færingernes ellers fine nye album har et markedsføringsproblem. Eller en airplay-udfordring, måske.

Til gengæld har The Dreams helt styr på det der med at optræde live, hvor både sounden, sangene og drengerøvscharmen kommer fuldt til sin ret. Faktisk har færingerne styr på langt det meste inden for rammerne af den genre, de dyrker.

Nu mangler de bare det publikum, de fortjener.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA