x
Rasmus Nøhr : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Rasmus Nøhr , Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Rasmus Nøhr : Bøgescenerne, Danmarks Smukkeste Festival

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Rasmus Nøhr er pigernes ven. Det står klart denne lørdag eftermiddag, hvor piger, kvinder og damer i næsten alle aldre - dog mest teenagere og dem i tyverne - har indfundet sig foran scenen i stort antal. Det, man engang kaldte det stærke køn, er i klart undertal, og undertegnede føler mig næsten helt flov ved at bryde kønsstatistikken - som dengang jeg mødte op til et arrangement med forfatterne til "Nynnes Dagbog" og var ene hane blandt 300 kvinder. Men nu skal jeg altså anmelde, så jeg er gået tæt på scenen.

Men Rasmus Nøhr er da også en charmetrold. Han synger skiftevis glade og melankolske sange om hverdagen og kærlighedens op- og nedture, med ligefremme, naivistiske tekster og enkle, iørefaldende melodier, og det kan kvinderne lide. Jeg tror - med al respekt - ikke, at det skyldes hans udseende, og det kan han jo kun tage som en kompliment fra et rent kunstnerisk synspunkt.

På Nøhrs seneste album, "Fra Kæreste Til Grin", kommer bagsiden af samlivsmedaljen dog lidt mere frem i lyset, end vi har været vant til hidtil fra hans side, men denne lørdag er de positive toner i overtal. Rasmus Nøhr serverer ganske vist en god stribe sange fra det nye album, men går - med enkelte undtagelser - uden om de mere melankolske numre. I stedet får vi romantiske godbidder som "Sød Musik", "Pigen Med Det Røde Telt" og "Øl På Bryggen" og højdepunkter fra Nøhrs bagkatalog, der nu tæller fire album og sange som "Alderspræsident", "Det Glade Pizzabud" og "Sommer I Europa", der alle resulterer i masser af fællesklap og -sang med en overvægt af sopran- og altstemmer.

Som den arketypiske trubadur betjener Rasmus Nøhr den akustiske guitar, og med sig har han to korsangerinder og fire udmærkede musikere, hvor især Rune Funch på elektrisk guitar gør sig positivt bemærket, blandt andet med en stemningsfuld solo i "Målløs", en af Nøhrs lidt mere eftertænksomme sange.

Både musikalsk og tekstmæssigt minder Rasmus Nøhr en del om sin navnebror med efternavnet Seebach, der som bekendt har endnu større succes - og som torsdag trak et endnu større publikum foran Bøgescenerne end Nøhr. Ja, de har tilmed begge to skrevet en sang til deres afdøde far. Nøhr har dog flere nuancer end Seebach, både sangskrivningsmæssigt - eksempelvis i en linje som "Jeg går målløs gennem mørket for din kærlighed" - og i sin let nasale og meget intense og indlevede stemme. Man tror simpelthen på, at han har oplevet det, han synger om, og at han mener hvert et ord. Så hvis lidt af Rasmus Seebachs succes kan dryppe på Rasmus Nøhr, er det fuldt fortjent for sidstnævnte. Og Seebach klarer sig nok alligevel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA