x
Sky Larkin: Kaleide

Sky Larkin
Kaleide

Sky Larkin: Kaleide

GAFFA

Album / Wichita
Udgivelse D. 09.08.2010
Anmeldt af
Kristian Bach Petersen

Leedsbandet Sky Larkin er ude med deres andet album, kun godt et år efter deres debut The Golden Spike. Trioen står stadig for en type ukompliceret indie- og collegerock, der, ikke mindst på grund af forsanger Katie Harkins vokal, leder tankerne hen på pigefrontede bands som Sleater-Kinney, og musikalsk på anden amerikansk 90'er alternativ rock. Det giver sig udtryk med drive, power og gode riff på åbneren Still Windmills og energibomben Tiny Heist. Oden til filmdivaen Anjelica Houston skifter fint tempoet midt-album og erstatter succesfuldt nogle af guitarfladerne med klaver, inden der igen flås i strengene Pavement- og Sebadoh-style på Spooktacular og Shade By Shade. ATM er endnu et roligt nummer, der viser, at Harkins stemme er til mere end energisk skrålen. Nummeret Smarts, der faktisk blev udsendt første gang helt tilbage i september 2009, lukker et album, der nok mangler lidt for virkelig at vække opmærksomhed, men bestemt leverer, når det kommer til enkel guitardrevet rock.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA