x
Serj Tankian: Store Vega, København

Serj Tankian, Store Vega, København

Serj Tankian: Store Vega, København

Anmeldt af Zenia Menzer | GAFFA

Tirsdagens koncert blev indledt på glædelig, men også en noget grumset maner, da Serj Tankian trådte på scenen foran et ikke-udsolgt Store Vega. Stemningen var imødekommende, men en anelse uoplagt, både på scenen og blandt publikum, og aftenen blev ikke indledt på specielt imponerende vis.

Under de første to numre føltes det rent lydmæssigt som at stå inde i en kæmpestor papkasse, og Tankians vokal slog aldrig rigtigt igennem. De passager, hvor han sang i et højt toneleje, var meget grumsede, og vokalen forsvandt ganske simpelt i de bombastiske instrumentelle omgivelser, hvilket desværre gentog sig flere gange under koncerten.

"Saving Us" bød på nogle tunge, intense trommepassager og en følelsesbetonet vokal, men nummeret led under den utydelige vokal, og for en sanger som Serj er det kritisk, når publikum ikke kan høre hans vokal, når den rammer de høje toner, for det er som oftest der, den er anledning til de største kuldegysninger. Koncerten indeholdt flere af disse lydmæssige problemer, men undervejs trådte Tankian mere og mere i karakter, hvilket ikke kun reddede koncerten, men fik den til at udmærke sig.

Numre som "The Unthinking Majority", "Feed Us", "Elect The Dead" og "Gate 21" blev sjælfuldt præsenteret og professionelt udført og skabte meget forskellige lydbilleder, der tilsammen afbildede et broget billede af Tankian.

De to førstnævnte numre viste den instrumentale side og vokalen fra en dynamisk, tungtvejende og  aggressiv side, som man kender den fra Tankians udspil med System Of A Down, mens de to sidstnævnte skabte rammerne om et smukt og skrøbeligt rum med en kraftfuld vokal som centrum. "Elect The Dead" fremstod på baggrund af samspillet mellem vokalen, klaveret og violinerne meget stærkt, og hele opsætningen omkring dette nummer var enormt yndefuldt i al sin minimalisme.

Selv om Tankians vokal gennem koncerten blev mere fremtrædende på stort set samtlige numre, var det særligt på de stille sange, han markerede sig som en formidabel sanger med en ren, sikker og kraftfuld vokal, som "Gate 21" også var et tydeligt eksempel på.   

En række forskelligartede emotioner fremkom i løbet af koncerten, hvilket ikke kun skyldtes numrenes måde at adskille sig fra hinanden på, men også det medbragte klassiske orkester, hvoraf violinerne var med på flere af numrene og tilførte en særpræget skønhed, der fik musikken til at rejse sig til et mere holistisk og æstetisk niveau. Det klassiske strøg blev på intet tidspunkt malplaceret, men bidrog til at skabe et poetisk og dybdegående musikalsk udtryk, som i virkeligheden stemmer glimrende overens med de eksistentielle emner, Tankians lyrik kredser om.

Selvstændig Serj med System Of A Down-præg

Serj Tankian er nok mest kendt for sin rolle i det alternative nu-metalband System Of A Down, hvor hans maniske figur og karakteristiske vokal definerer en stor del af bandets image. Netop fordi en stor del af SOAD's lydbillede bliver formet af Tankians vokal, og fordi hans let genkendelige vokal typisk associeres med SOAD, er det oplagt at tænke, at han ville have vanskeligt ved at løsrive sig fra dette og skabe en solokarriere.

Lyden fra SOAD var da også at spore på numre som fx "Empty Walls" og "Money", men samtidig viste koncerten Tankian fra en mere stilfærdig og underspillet side, som bar præg af, at han er blevet ældre og har ønsket at skabe noget, der adskiller sig fra hans udgangspunkt.

Dette til trods er der uomtvistelige kendetegn, der stempler hans musik og person, og Tankian var heller ikke bleg for at vise sig i den excentriske rolle, han typisk udfylder sammen med sine følgesvende fra System.  

Politiske budskaber præger hans lyrik i arbejdet med SOAD, og det gør de også i hans solokarriere, hvilket eksplicit blev nævnt for Vegas publikum bl.a. i optakten til "Borders Are". Her pointerede Tankian, at grænser ikke kun findes mellem lande, men ligeledes i det menneskelige sind, og med sætningen "fear is the cause of separation" pointerede han igen og igen, at disse grænser nødvendigvis skal brydes ned for at skabe en mere harmonisk verden.

Den politiske tone blev videreført med koncertens to sidste numre, "Feed Us" og "Empty Walls", som emmer af frustration over menneskers intolerance og ligegyldighed over for hinanden.

Specielt gennem "Empty Walls" nåede Tankian ud i krogene af det mørktlagte Vega, og nummerets desperate følelse manifesterede sig i publikum, der fik salen til at buldre af både bevægelse og begejstring.
De to tempofyldte numre fik lov at afslutte en koncert, der trods en lidt kritisk fødsel og komplikationer med lyden gjorde sig fortjent til klapsalver på baggrund af det veludførte instrumentelle arbejde, samspillet med det klassiske orkester og Tankians overlegne vokal.  









Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA