x
Navigators : Øyafestivalen, Oslo

Navigators , Øyafestivalen, Oslo

Navigators : Øyafestivalen, Oslo

Anmeldt af Monica Blegvad | GAFFA

"En af tiårets bedste rockstemmer er endelig tilbage", er der blevet sagt om Trond Andreassen og hans nye satsning, Navigators.

Meget af tiden med hans tidligere band, som nogle kender, Ricochets, handlede om vild desperation, sorgen over brudt kærlighed og kompromisløs rock, mens Navigators tager det lidt mere stille og roligt med sine lidt mere afdæmpede rockstil krydret med inspiration fra country og sømandsviser.

Efter tre albums med Ricochets var Trond Andreassen træt af den koncept-fokuserede stil, og band-medlemmerne var gået trætte af hinanden. Musikken blev lagt på hylden – og en af Norges bedste rocksangere tog en længere pause til fordel for familieliv og fast arbejde.

Da Navigators' første single "Wall of Stone" kom ud, blev den straks A-listet på norsk P3, og det er gået rigtig godt. Andreassen har store ambitioner med Navigators, og ønsker at lave tidløs musik med fundament i 60'er-pop, psykedelisk country og 50'er-rock med stærk vægt på det britiske og amerikanske.

Det maritime præger teksterne, måske en konsekvens af at øvelokalet ligger på havnen i Fredrikstad, en lille by med lange traditioner for søfart, ikke så langt fra Oslo. Deres numre var bl.a. "Rose's bed", "Port of Amsterdam", "Sailor Song", og det handler stadig om hjerte/smerte, men i en smule afdæmpet facon i forhold til Ricochets og på en måde, som får publikum til at danse linedance eller vugge med på god gammeldags sømandsvis.

Musikken har tilløb til det meget rockede, men med harmonisk kor, en masse piano og harmonika kommer man hurtig i saloon-brun pub-stemning. Det var hyggeligt denne aften at tage en hvil på tribunerne på Øyas næst største scene, Sjøsiden, efter regnvejrets slutning.

Problemet denne aften var mangel på energi og evnen til at rigtig få gang i publikum. Andreassen råbte flere gange ud til publikum om der stadig var stemning, og det var som om han ikke rigtig kunne magte at stå på scenen, men hellere ville have taget en morfar hjemme på sofaen. Alligevel hyggede publikum sig, men der var et lille stykke frem til den helt enorme begejstring. Men der er et stort potentiale i musikken til at virkelig rocke, så mon ikke der alligevel bliver gang i den til Gutter Island?


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA