x
Against Me! : Øyafestivalen, Oslo

Against Me! , Øyafestivalen, Oslo

Against Me! : Øyafestivalen, Oslo

Anmeldt af Monica Blegvad | GAFFA

Det var med et stort smil, at den knap 30 år gamle Tom Gabel og de tre venner fra Against Me! gik på scenen på Øya Festivalens næststørste scene, Sjøsiden. Der gik ikke mange sekunder fra deres fremmøde, til de tordnede igennem med deres altid hårdt spændte, nærværende og up-tempo, men stadig melodiske punk.

Der var ingen af de fire i bandet, der på noget tidspunkt virkede det mindste fraværende. Tværtimod var der meget øjenkontakt, smil og spil bandet imellem. Bag trommerne sad George Rebelo, som overtog pladsen efter den altid smilende kultfigur og Amish-lignende Warren Oakes i 2009, og selv om han er forholdsvis ny, fremstod han afgjort som et fuldgyldigt bandmedlem. Ved siden af Against Me! spiller han desuden i Florida-punkbandet Hot Water Music.

Der havde samlet sig et ganske stort publikum til koncerten, og de virkede til at være godt begejstrede for bandets besøg på den norske festival. Både til introen på "Pints of Guinness" og "Don't Lose Touch", der begge begynder med markante slag fra trommerne, var der mange hænder i vejret, der klappede i takt. Der blev spillet sange fra alle fem studiealbums, og ud af de i alt femten numre, var en tredjedel af dem fra det seneste album, "White Crosses". Lige efter slutningen på "White People for Peace" råbte Tom Gabel: "This is a song speaking for itself!", og så skød de fire bandmedlemmer gang i "Teenage Anarchist", der handler om Gabels vilde yngre år.

I det hele taget er skiftene mellem numrene til Against Me!s koncerter altid meget hurtige, og denne gang var heller ikke nogen undtagelse. Snak mellem numrene var stort set ikke-eksisterende, men der var heller ikke brug for noget ekstra fyld, for musikkens energi tabte ikke pusten, da tempoet i hele koncerten var sat så højt og stramt, og kontakten var så god.

Som afslutning lod de deres mere balladeagtige nummer "Sink, Florida, Sink" fra albummet "Against Me! as the Eternal Cowboy" runde en energibombe af en koncert af. Så straks nummeret var slut, bukkede de fire herrer kort, og derefter var de væk igen. Sådan! Ikke så meget udenomssnak, men bare ind og levere varen og så ud. Heldigvis var det en rigtig god vare, og det var i den grad en god punkoplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA