x
Drivan: Disko

Drivan
Disko

Drivan: Disko

GAFFA

Album / Smalltown Supersound / VME
Udgivelse D. 16.08.2010
Anmeldt af
Simon Christensen

Disko er navnet på albummet, men genren er snarere en form for folktronica, hvor brudte klaverakkorder akkompagnerer sarte svenske vokaler af sentimaliserede naiviteter med en elektronisk undergrund, hvor baglæns loops er sangskriver Kim Hiortshøys weapon of choice. Den svensk-finske kvartet blev dannet i 2007, og dette er debutalbummet, som mere eller mindre elektisk forsøger at koble Hiortshøys kompositoriske talent med tre vokalisters lyrik og lyd. Det er svensksproget og balancerer på kedsomhedens afgrund. Når der går U.N.K.L.E.-triphop og Casio-keyboards i det, som på Inget Mer Sen med svære distance hypnotiserende vokaler, så er det et dejligt soundtrack til bevidsthedens nocturne udflugter som et nordisk Beach House, mens banaliteter som Som En Läderlapp (Läderlapp var den første svenske oversættelse af Batman), og hvem der bor i Campingvagn er skæve artpop-skabeloner, som ikke virker for Drivan, hvor vokalerne ikke kan bære en skrællet produktion.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA