x
Super 400: Swift Fist

Super 400
Swift Fist

Super 400: Swift Fist

GAFFA

Album / Import
Udgivelse D. 15.08.2010
Anmeldt af
Erik Barkman

Hvis man var ung i halvfemserne, vil Swift Fist være lidt af en foryngelseskur. Maven svinder ind, tindingerne bliver lavere og bumserne breder sig ud over kroppen, mens Super 400's funky grunge-toner sejler ud af højttalerne. Åbner Needle Down lyder som et mindre metallisk Soundgarden, B-stykket i FFMN lyder som noget fra en Dizzy Mizz Lizzy-sang, og gæstesangerinden i Flashlight kunne være Juliana Hatfield. Når Super 400 er funky, er de det på Living Color-måden, og når de slår sig på americana, vandrer tankerne i retning af Ben Harper. Swift Fist er intet dårligt album. Super 400 har et par fine sange oppe i ærmet, især Needle Down, og de leverer dem kompetent. Men newyorkerne er klart bedst, når energiniveauet er højt, og det er det især ikke i de kedsommeligt bluesede Sand Hill og Thorn Tree. Guitarersoloerne fylder mere, end niveauet berettiger til, og synthesizerne er dårligt integreret i helheden. Super 400's nostalgitrip holder ikke kursen hele vejen hjem – men tak for turen alligevel.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA