x
Darwin Deez: Darwin Deez

Darwin Deez
Darwin Deez

Darwin Deez: Darwin Deez

GAFFA

Album / Lucky Numbers
Udgivelse D. 23.08.2010
Anmeldt af
Michael Jose Gonzalez

Darwin Deez' debutplade er fra og med åbneren og singleudspillet Constellations lige til at blive glad i låget af. Albummet byder på en herlig uprætentiøs gang indiepop, der hverken er andet eller mere, end hvad det giver sig ud for at være: enkel og ukompliceret popmusik med smittende melodier og ditto guitar. Frontmand Darwin "Deez" Smith har en charmerende doven vokal a la Beck og Stephen Malkmus, og musikken trækker i en anden og mere positiv retning end de bittersøde tekster om ulykkelig kærlighed, hvilket har en ganske effektfuld indvirkning på det samlede udtryk. Højdepunkterne tæller førnævnte Constellations, DNA og Up In The Clouds. Det minimalistiske lydunivers medfører imidlertid desværre, at Darwin Deez sine steder har en tendens til at tabe pusten i længden, især fordi melodierne ikke altid slår til. Der er dog bestemt flere herligheder end negativiteter på Dawin Deez, der uden tvivl er et grundigt lyt værd.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA