x
Lars H.U.G. : Train, Århus

Lars H.U.G. , Train, Århus

Lars H.U.G. : Train, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Billede: Arkivfoto

Lars H.U.G. har de sidste par år givet koncert på Train den første lørdag i Århus Festuge, og således også i år. Han har stadig ikke udgivet et nyt album - det sidste er syv år gammelt - men han er stadig et stort nok navn til, at han kan trække fuldt hus. Også i år.

Koncerterne plejer at være "best of", af og til tilsat et covernummer (altså ud over dem, H.U.G. i forvejen er kendt for fra "Kopy"), og sådan begyndte aftenens koncert også, da H.U.G. vandrede ind på scenen, allerede i gang med Gershwin-klassikeren "Summertime" på sin akustiske guitar. Efterhånden kom bandet, kaldet The Lookalikes ind på scenen, og faldt ind med deres instrumenter på den jazzede og meget tilbagelænede fortolkning. Både bassist Mikkel Riber og trommeslager Kim Thomsen blev bedt om at udføre soloer, hvilket de gjorde glimrende - Thomsen endda uden trommestikker - selv om soloerne ikke så ud til at være planlagte, at dømme efter musikernes overraskede ansigtsudtryk.

H.U.G. & The Lookalikes fortsatte med "Vent", en af de smukke sange fra det let dystre "City Slang"-album med musik til digte af Søren Ulrik Thomsen. Denne aften blev den ellers vemodige, efterårstonede sang fremført i en forholdsvis lys version med flot korarbejde fra de fleste af musikerne på scenen. "Skibet Hedder Afsked" fulgte, i en lidt opspeedet udgave i forhold til originalen fra mesterværket "Kysser Himlen Farvel", men det fungerede fint. H.U.G. var yderst veloplagt og sang fremragende, selvom han dog sjældent benyttede sig af den falset, som var hans kendetegn i de unge år - formodentlig fordi stemmen ikke rækker til det længere.

Herpå fik vi "Save Me From This Rock'n'Roll", "til ære for de tosprogede - hvis de ikke er blevet smidt ud af landet endnu", som H.U.G. sarkastisk formulerede det. Denne udgave lå tæt på versionen fra albummet af samme navn, dog udvidet med to soloer fra de to glimrende lead-guitarister Rasmus Hedeboe og Rolf Hansen.

"Dansevise" fulgte, med elegant melodikaspil fra multiinstrumentalisten Jimmi Riise, fællessang og en opfordring fra den altid skarptungede H.U.G.: "I må gerne ryge - jeg kender dronningen". Måske en overdrivelse, men kronprins Frederik kender i hvert fald "Mon De Kan Reparere Dig", som han citerede ved sit bryllup, og denne smukke, følelsesfulde ballade fulgte, igen med soloer fra Rasmus Hedeboe og Rolf Hansen, hvis nuancerede og og ofte ganske nænsomme spil for begges vedkommende flere gange fik mig til at tænke på H.U.G.s gamle, nu afdøde guitarist Hilmer Hassig - og det er en kompliment.

"Hør min tinnitus"

Sådan fortsatte koncerten med den ene H.U.G.-evergreen efter den anden: "Natsværmer", "Når Lygterne Tændes", "Så Længe Jeg Lever". De ellers engagerede publikums koncentration svigtede en smule under "Real Magic", der blev fremført i en smuk, meget neddæmpet udgave, hvorunder man kunne høre en del snak i krogene. H.U.G. havde ellers forinden opfordret folk til at lytte godt efter - så kunne de måske opleve at høre hans tinnitus.

Heldigvis kom den fælles entusiasme tilbage under "Waterfall", "? Er Lykken Så Lunefuld", "Kysser Himlen Farvel" og ikke mindst den jazzede "Backwards" med fornem saxofonsolo af Jimmi Riise. Og så var det tid til at sige farvel med H.U.G.-klassikeren over dem alle: "Elsker Dig For Evigt". En smuk, smuk, drivende romantisk sang, hvor H.U.G. i originalen kommer højt op i toneregistret i omkvædet. De sidste par gange, jeg har hørt ham fremføre den, har han dog sunget omkvædet i et lidt dybere leje, og det skete også i aften, hvilket tog en smule af sangens iboende desperation. Men smuk er den stadig.

Så var det tid til ekstranumre. Jeg havde set frem til nogle Kliché-klassikere, som vi endnu ikke havde fået nogle af, og som H.U.G. plejer at have på repertoiret, men i stedet blev det til Peter & Gordons "A World Without Love" fra 1964, skrevet af Lennon & McCartney - og ikke andet. Et smukt nummer, men alligevel en lidt tam afslutning på en ellers fremragende aften med en veloplagt solist, et stærkt band (i øvrigt musikere, som H.U.G. alle kunne være far til), og en sætliste bestående af den ene klassiker efter den anden. Jeg er dog klar på at se H.U.G. igen til festugen næste år. Til den tid må han i øvrigt meget gerne tage nogle nye sange med, bare for afvekslingens skyld.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA