x
Street Sweeper Social Club: The Ghetto Blaster Mini Album

Street Sweeper Social Club
The Ghetto Blaster Mini Album

Street Sweeper Social Club: The Ghetto Blaster Mini Album

GAFFA

Album / Cooking Vinyl
Udgivelse D. 10.08.2010
Anmeldt af
Erik Barkman

"Fucking is the new 'hey, how do you do?', and revolution is the new fuck you," lyder beskeden fra "Boots" Riley i The New Fuck You. Den tidligere The Coup-frontmand prøver at holde revolutionens fane højt sammen med et andet, endnu mere prominent Street Sweeper Social Club-medlem: Tidligere Rage Against The Machine og Audioslave-guitarist Tom Morello. Men reelt er det småt med den samfundsomvæltende substans på The Ghetto Blaster Mini Album. "Everybody get your shit started, this is your party," gjalder parolen i Everythang, og coverudgaverne af Paper Planes og Mama Said Knock You Out inviterer snarere til øllet fællessang end eftertænksomhed. Hvilket ville være okay, hvis ikke SSSC stadig havde svært ved at få rap-rocken til at swinge medrivende. Heldigvis redder The New Fuck You minialbummet på stregen. Her drukner "Boots" ikke i Morellos guitarinferno – som så ofte før – men får god plads til sin mavesure samtidsdiagnose af et post-Bush USA på spanden. Dét nummer viser vejen frem; nu er det bare at følge den.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA