x

Björk og Dirty Projectors
Mount Wittenberg Orca

Björk og Dirty Projectors: Mount Wittenberg Orca

GAFFA

EP /
Udgivelse D. 30.06.2010
Anmeldt af
Lars Rønn Olsen

Dirty Projectors har efterhånden cementeret deres plads i New Yorks musikalske elite. Ud over voksende succes med deres seneste udgivelser kan bandet også bryste sig af samarbejde med prominente kunstnere som The Roots, Davide Byrne, og nu også med Björk. Både Björk og DP er en absolut tour de force i deres respektive genrer, men samarbejdet var alt andet end oplagt og kunne have resulteret i et unikt stilmæssigt sammenskudsgilde. Sangene på Mount Wittenberg Orca er dog både skrevet og komponeret af Dave Longstreth, hvilket de bærer tydeligt præg af, og man kunne have håbet på et mere kompromisløst møde, hvor Björks kunstneriske præmisser blev tilgodeset på lige fod. Hendes vokal falder dog overraskende naturligt ind i DP's univers, men når det så er sagt, er her mere tale om et album for DP-fans end for Björk- elskere. Mount Wittenberg Orca er en relativt afdæmpet og nemt tilgængelig ep fra to kunstnere, der som regel har de store armbevægelser med i deres arbejde. Næppe et nyt Bitte Orca eller Volta, men alligevel en lytteværdig og indholdsrig plade, som begge parter kan være stolte af.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA