x
Oriental Night Fever: Oriental Night Fever

Oriental Night Fever
Oriental Night Fever

Oriental Night Fever: Oriental Night Fever

GAFFA

Album / Naive
Udgivelse D. 14.09.2010
Anmeldt af
Torben Holleufer

Der er mange grupper, der søger efter en formel, der giver dem en speciel lyd. Her er en gruppe fra Italien, der har fået den spøjse idé at tage en samling af de mest kendte discohits og sætte dem ind i en helt ny og orientalsk ramme. Med orientalsk menes selvfølgelig arabisk, selv om det er begrænset, hvor autentisk udtrykkende er, når det kommer til stykket.

Okay, man har en effen og smukt syngende sangerinde i Barbara Eramo. Og man får spillet noget arabisk oud, der da giver nogle hints i den rigtige retning, ligesom vi på et tidspunkt får nogle af de sædvanlige youyouyou-råb fra kvinder, som selvfølgelig skal illudere fest i haremet. Men der er netop tale om at illudere, altså om at skabe en gimmick, og jeg finder, at de ansvarlige ikke helt formår at finde den orientalske vinkel, så der for alvor opstår en hybrid. Den hybrid som forlængst er fundet, når en Natacha Atlas dygtigt ville folde sig ud og skabe kitchede kultursammenstød både alene og sammen med sin oprindelige og banebrydende gruppe, Transglobal Underground.

Ikke at man ikke konstant har oplevelser, der trækker på smilebåndet. Som da man kommer et stykke ind i en rolig ballade, og det så går op for en, at det er Y.M.C.A, som sidst man tjekkede var superbøssede Village People for fuld skrue. Ligesom pladen åbner med I Feel Love, som også er lysår fra dengang Donna Summer gjorde sangen berømt. Og så kører de derudad: Bee Gees' Stayin' Alive og Night Fever fra filmen Saturday Night Fever eller Ring My Bell, oprindelig et hit med Anita Ward i 1979. Og hele tiden føler man, at det er gjort med kærlighed til genren, lidt på samme måde som man oplever danske Infernal. Vi får sågar også en version af den gamle Blondie-sang, Heart of Glass, og det er lidt sjovt at høre disse hamrende iørefaldende sange i vidt forskellige arrangementer, men alligevel savner man humoren eller i det mindste glimtet i øjet.

Så en habil plade, som måske vil glæde fans af de oprindelige numre. Men som i længden må rubriceres som et sjovt påfund, som end ikke nåede at svæve længe nok i bevidstheden til få karakter af døgnflue.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA