x

Death Angel
Relentless Retribution

Death Angel: Relentless Retribution

GAFFA

Album / Nuclear Blast Records
Udgivelse D. 13.09.2010
Anmeldt af
Keld Rud

Efter den fornemme Killing Season er Death Angel igen aktuelle med et udspil, der viser, at de formår at holder sig inspirerede her ni år efter deres genforening. Numrene på Relentless Retribution falder i to afdelinger. Der er en række hårde kontante thrashere, der holder sig omkring de tre fire minutter og får deres pointe udtrykt uden de store svinkeærinder. Der er ingen tvivl, om at numrene, der falder i denne kategori, sagtens kan få sat gang i en seriøs omgang headbanging. Den anden kategori af sange er mere eventyrlystne, og der er for mig ingen tvivl, om at de er albummets absolutte trumfkort. Desværre er der kun tre af dem. Det bedste er det over syv minutter lange Claws In So Deep. Sangen overrasker konstant med nye spændende indfald. Ikke mindst den to et halvt minutter lange afslutning på akustiske guitar er ren klasse. Næstbedste sang er den over seks minutter lange Opponents At Sides, der er tung, stemningsfuld og hjemsøgende.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA