x
Tony Palmer: Leonard Cohen – Bird On A Wire

Tony Palmer
Leonard Cohen – Bird On A Wire

Tony Palmer: Leonard Cohen – Bird On A Wire

GAFFA

DVD / Import
Udgivelse D. 20.09.2010
Anmeldt af
Lars Löbner Jeppesen

Tony Palmers dokumentarfilm fra 1974 om Leonard Cohens europæiske turné i 1972, er omsider udkommet på dvd, og der er al mulig grund til at investere i endnu en udgivelse med den canadiske poet i fokus. Filmen giver et ærligt indblik i den yngre Cohens turnéliv, og kan med lidt god vilje sidestilles med Don't Look Back om Dylan, bortset fra at hovedpersonen ikke fremstår som lidt af en nød. For Cohen er som altid velovervejet og jordbunden, og der er nærmest noget religiøst asketisk over den måde, han nøgternt afviser sjaskliderlige groupies i filmen. Der er også optagelser fra København, men frem for at glædes over disse, så skammer man sig faktisk over at være dansker, når man ser to utilfredse danske koncertgængere forlange billetpengene tilbage fra manden selv. Dette står især i skarp kontekst til de afsluttende scener fra Jerusalem, hvor man på hjerteskærende vis ser, hvor ubegribeligt givende en kunstner Cohen er. For selv ikke en præst viser så stor dedikation for sin prædiken som Cohen udviser for sin profetiske poesi. En sand perle.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA