x
Diverse kunstnere: Voices, Betty Nansen Teatret, København

Diverse kunstnere, Voices, Betty Nansen Teatret, København

Diverse kunstnere: Voices, Betty Nansen Teatret, København

Anmeldt af Nynne Hein Møller | GAFFA

Det er et fornemt hold af prominente skuespillere og sangere, der står på Betty Nansens skrå brædder i teatrets store efterårssatsning "Voices". Sammen skal de give os en smag på det dystre emne døden. Det sker i en opsætning, som den catalanske instruktør Calixto Bieto står bag, mens musikken er fra så forskellige kunstnere som Johnny Cash, P.J. Harvey, Tom Waits, Peder, Bach og… ABBA!

På papiret virker denne teaterkoncert måske umiddelbart som noget af et vovestykke, og det skal det faktisk også vise sig at blive. Dele af den fungerer rigtig fint, mens andre dele ikke gør det. Temaet er død – i form af monologfortællinger om bl.a. en nærdødsoplevelse som barn og en historie om en myrdet søn. Historierne, der er uafhængige af hinanden, krydres med dystre rocknumre fra kunstnere, der må siges at have flirtet med livets dystre sider i deres tekster.

Denne kombination fungerer da også rigtig fint i stykkets første halve times tid, hvor der er flere musikalske højdepunkter: Tammi Østs sårbare og enkle fortolkning af "Hurt" (af Nine Inch Nails og især kendt med Johnny Cash). Og især Ane Trolles version af den norske sangerinde Anja Garbareks "Big Mouth", der emmer af sex og faktisk er stykkets højdepunkt. En effekt, der gør visse numre rigtig effektive, er desuden Kaya Brüel (billedet), der flere gange agerer kameramand, som zoomer helt ind på sangernes munde – et billede, der bliver vist i scenens baggrund, som består af et væld af store højtalere og tv-skærme.

Drukner i mystik

Men efter den første halve times levering af smukke og effektive numre, samt fascinationen af den imponerende scenebaggrund, er det som om, at teaterkoncerten drukner i sin egen mystik. For hvorfor er det egentlig, at alle sangene skal brydes op af mærkelige monologer, som ingen relation har til hinanden – ud over det fælles tema om døden? Der er nok ingen egentlig handling, men som tilskuer bliver man ved med at være lidt i tvivl.

Og denne tvivl om, hvorvidt der er en handling og symbolik, man skal forstå eller ej, bliver desværre stykkets akilleshæl. Det havde muligvis fungeret bedre, hvis man havde holdt sig udelukkende til de dystre sangvalg. De bliver leveret fint af skuespiller/musikerholdet og Sankt Annæs pigekor, der er med på et par af numrene – men ikke alle er lige interessante. Helt ekstremt mystisk bliver det især, da ABBAs "Dancing Queen" brager ud fra scenekanten i stykkets slutning, hvor den dystre dødsstemning pludselig bliver udskiftet med en happy-go-lucky-stemning, som virker fuldstændig malplaceret.

Det er egentlig rigtig ærgerligt, at "Voices"' samlede indtryk ender med at blive så rodet og mærkeligt. For det er trods alt et hold med dygtige skuespillere som Flemming Enevoldsen og Tammi Øst, ditto sangerinde Ane Trolle og Blæs Bukki – der tidligere har vist sine fornemme evner uden for hip-hop scenen i flere teaterstykker. Men det er altså mere en fornemmelse af forvirring end én af begejstring, man bliver efterladt med, når man forlader Betty Nansen Teatret på Frederiksberg.

"Voices" spiller til og med 6. november.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA