x
Ivo Papasov: Global, Nørrebro, København

Ivo Papasov, Global, Nørrebro, København

Ivo Papasov: Global, Nørrebro, København

Anmeldt af Torben Holleufer | GAFFA

Ivo Papasov fra Bulgarien er en musikalsk legende. Født i Trakien i den del af landet ved Sortehavet, som ligger nærmest Bosporus og Tyrkiet. Og ud af tyrkisk afstamning. Samt kongen af bryllupsmusik. Det er sådan på de kanter, at har du kassen og står med en 1500 gæster til en bryllupsfest, så ringer du efter Ivo, som så kommer med sit herostratisk berømte orkester, og følgelig spiller op til dans til alle segner. I Vesten har han i mange år haft trofaste fans, hvor af en de mest prominente var Frank Zappa, som ligesom det var tilfældet på Global på denne aften, var rystet i sin grundvold over niveauet af virtuositet, af tonernes svimlende fart, af de mange skift i tempi og tema og af det orkestre af ligeværdige mestre, som gør det ud for Ivos band, som nogle steder kaldes The Wedding Band og andre steder simpelthen kaldes Trakia Orchestra.

Det blev en fuldstændigt sublim aften på Global, hvor mesteren kom med et band i stærkeste opstilling, det vil sige med hustruen Maria Karavizlieva på sang i nogle numre, den store mester Nesho Neshev på trækharmonika og konstant med den veloplagte trommeslager, som kørte alle de orientalske trommer af, samtidig med at han kunne alle de andre referencer til jazz, disco og rock, så han på en gang var funky og nærmest rablende, når han fyrede arsenalet af beats af. Men alligevel var der ingen tvivl om, hvem der regerede i Global. En mild og stille selvbevidst mand med en stor mave, som trakterede sin Selmerklarinet med overlegen teknik og kontrol over åndedrættet, som kun de allerstørste mestre besidder. Som en Mustafa Kandirali, en Dumitru Farcas eller en Nikola Jankov. Han ville spille de gamle melodier, og så ville han hele tiden bryde ud i sine overjordiske taqsim-improvisationer, hvor han ville læne sig ind i kildevældet af toner, der flød som en fos, ubesværet og genererende en fryd og ekstase blandt os, der var så heldige at være lige der i det samme rum.

Ivo blev fulgt til dørs af de to mestre på begge sider, nemlig Matio Dobrev, som spillede på kavol, en fløjte af samme type som den arabiske ney, altså blæst skråt hen over enden, og han kunne spille i nogle tempi, som jeg aldrig har set før, og jeg har set mange, ligesom jeg i al beskedenhed selv spiller på en sådan fløjte. Ingen sammenligning i øvrigt, for Dobrev befinder sig på en helt egen planet. Hvilket også gælder gamle Nesho Neshev på trækharmonikaen, selv om det var i slutningen af det andet sæt, at de helt store overraskelser kom i takt med at de forskellige lukkede op for godteposen, og i den grad hævede niveauet til himmelske højder. Nemlig da først guitaristen Ateshkan Yousseinov tog os med på en rejse på stratocasterguitaren, som kunne minde om arabisk oud, men hvor han hele tiden lagde mere på. Her var det en fornøjelse at betragte de gamle mestres ansigter, mens de åbenlyst nød hans improvisation. Ligesom Vasil Denev, som hele koncerten havde passet sine keyboards, pludselig tog en lille skæv hat på og en 12-strenget lille violin frem og for alvor satte kog på kedlerne. En gnistrende virtuos, som fik det folkelige show helt ud over kanten, selvfølgelig med de andre i skarpt trav, som det sig hør og bør.

Nej, det var en åbenbaring af en koncert og en appetitvækker som indgang til den måned, der kulminerer med Womex, den årlige messe for verdensmusik, som igen i år finder sted i København i de sidste dage af oktober. Åbenbaring, ligesom hele stemningen, hvor romaer bosat i Danmark dansede i kæder, akkurat ligeså vantro som os andre. Vantro over en mester og han gruppe, som konstant fyldte mere på og stadig syntes at kunne fortsætte i det uendelige.

Vild aften på Global. Helt vild!


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA