x
Anna David: Music Is Taking Over

Anna David
Music Is Taking Over

Anna David: Music Is Taking Over

GAFFA

Album / Playground Music
Udgivelse D. 20.09.2010
Anmeldt af
Sohail Hassan

Anmeldere og branchefolk kunne ikke være mere pinligt på afveje, når de betegner dette som r&b og Anna David som en fuldblods r&b-diva. Det her er ligegyldig og supertynd dance og pop, som kun helt unge sodavands-diskoteks-unger og X Factor-fans kan synes er fedt eller sejt. Af gud ved hvilken årsag siges det, at Anna David vender tilbage til at synge på engelsk. Jeg mindes ikke, at hun debuterede på engelsk. På engelsk lyder Anna David fuldstændig som en million andre ligegyldige pop-tøser. Hendes tynde vokal er ikke imponerende, og det hjælper ikke specielt med autotune. Musikken er ikke dårlig. Produktionerne er som sådan meget hæderlige, ligesom lyden er helt ok, men med Anna Davids vokal og letkøbte pinlige teenage-agtige lyrik ovenpå, holder det ikke en millimeter. Lyt f.eks. til første single BOW (For The Bad Girls). LOL. Den intetsigende titel på albummet får pludselig en ikke tilsigtet betydning. At det er club-music, er ingen undskyldning. Til forskel fra f.eks. Ke$has Tik Tok er der ikke nogen fængende kant eller opfindsomhed, til forskel fra Rihanna er der ingen imponerende vokal og til forskel fra Medina er der ingen personlighed eller rammende indhold. 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA