x
Porcupine Tree: Train, Århus

Porcupine Tree, Train, Århus

Porcupine Tree: Train, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Engelske Porcupine Tree er et vaskeægte kultband. De har aldrig haft et rigtigt mainstream-hit, men alligevel kan de spille for udsolgte huse på mellemstore spillesteder i store dele af verden. Måske fordi de spiler typisk feinschmecker-musik: En blanding af progressiv rock og metal, ofte med alenlange sange med massevis af akkorder og skift i tempo og taktart, udført med stor teknisk præcision. I øvrigt med Richard Barbieri, medlem af den højt lovpriste 80'er-artrock-gruppe Japan på keyboard.

Og Porcupine Tree kunne også samle stort set fuldt hus på Train til gruppens første koncert i Jyllands hovedstad efter flere besøg i København og på Roskilde Festival. Sjovt nok har Porcupine Tree ellers en forbindelse til Århus, idet deres faste cover- og videomand Lasse Hoile bor i byen, og af samme grund er videoen til "Way Out Of Here" optaget på banegårdsterrænet i Århus, komplet med graffitimalede DSB-tog, ligesom indercoveret til albummet "In Absentia" er taget her.

Porcupine Tree lagde ud med en af deres arketypiske sange, "Even Less": En småpompøs ballade med en tekst om fremmedgørelse og tilværelsens ulidelige lethed, med en lang instrumental intro, flere mellemspil og en lang outro, tilsat flere virtuose guitarsoloer udført af forsanger, guitarist og primær sangskriver Steven Wilson. Nummeret strakte sig over mere end 10 minutter. Strengt taget burde det være for meget af det gode, men det er det faktisk ikke. Måske fordi både tekst og melodi holder, måske fordi medlemmerne er så fremragende musikere, måske begge dele. 

Heldigvis kan Porcupine Tree også fatte sig i korthed. Sættets tredje sang, "Lazarus", er således en akustisk ballade, der nærmer sig en melankolsk popsang, helt uden prog- og metalelementer, men til gengæld en smuk melodi og flot korarbejde af liveguitaristen John Wesley. Under denne sang fik vi også aftenens første eksempel på Lasse Hoiles flotte videoarbejde, der strakte sig fra impressionistiske filmklip til science fiction-associerende animationer.

Et tredje eksempel på en central Porcupine Tree-sang er del to af den tredelte "Anesthetize", en kraftudladning af en tempofyldt rocksang med en enkel, men stærk tekst om et barns fremmedgørelse foran tv-skærmen, bedøvet af nervemedicin. I øvrigt stærkt inspireret af Bret Easton Ellis-romanen "Lunar Park". Vi fik sangen lige efter den tunge ballade "Russia On Ice", og den kom lige på det rette sted, efterfulgt af to glimrende sange fra Porcupine Trees seneste album, "The Incident", hvor numrene, ganske typisk for bandet, er en del af en sammenhængende helhed.

Præcsion på sekundet

Efter en time var der noget så usædvanligt for en rockkoncert som pause, men dog kun 10 minutter, mens et ur på scenen talte ned. På sekundet var Porcupine Tree tilbage, med endnu en stribe godbidder, helt tilbage fra begyndelsen i start-90'erne og til og med det nye album. Standarden var hele tiden høj, med nogle særligt intense minutter i den industrielle, højspændte mid-tempo-rocker "Sleep Together". I adskillige sange præsterede den i øvrigt stærkt syngende Steven Wilson at skifte instrument flere gange, enten fra akustisk til elektrisk guitar eller fra guitar til orgel. Der blev headbanget en del i salen under de vildere numre, hvilket passede glimrende. Derimod var de spredte djævletegn lidt malplacerede - der er lige så meget englelyd som brutalitet i Porcupine Trees musik. Som en af mine venner sagde: "Det er fedt, at musikken kan være så tung, uden at sangeren behøver growle samtidig."

Efter yderligere tre kvarter sagde Steven Wilson tak for i aften, men kom tilbage til to ekstranumre, de gamle favoritter "Blackest Eyes" og "Trains", som begge fik fællessangen frem hos det begejstrede publikum. I sidstnævnte præsterede trommeslager Gavin Harrison oven i købet et lille tryllekunster-trick med at få en klud til at forsvinde, men han er nu en endnu større tryllekunstner bag trommerne. Flere gange lød det, som om han spillede med dobbelt stortromme, men det gjorde han altså ikke.

Steven Wilson understregede afslutningsvis, at Porcupine Tree har planer om at vende tilbage til Århus inden alt for længe. Mon ikke salen bliver fyldt igen?

 

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA