Hunch Bettors, The Bear That Wasn't, EF og Kite: RECession Festival, Vestergade 58, Århus

Hunch Bettors, The Bear That Wasn't, EF og Kite, RECession Festival, Vestergade 58, Århus

Hunch Bettors, The Bear That Wasn't, EF og Kite: RECession Festival, Vestergade 58, Århus

Anmeldt af Ole Rosenstand Svidt | GAFFA

Musikken lørdag aften på RECession Festival fordelte sig sådan, at der var industrial på VoxHall hele aftenen, med canadiske Front Line Assembly som afsluttende hovednavn, mens Vestergade 58 bød på en blanding af singer-songwritere, rock og en smule elektronika. Undertegnede valgte derfor at tilbringe det meste af aftenen på Vestergade, hvor jeg overværede følgende kunstnere:

Hunch Bettors ****

Holstebro-gruppen Hunch Bettors var temmelig ukendt for mig, men viste sig at være et rart bekendtskab. Den unge kvartet (i studiet en trio) spiller halvakustisk folk-rock med en stærk, lys, til tider falsetsyngende vokal i front for et lydbillede præget af ofte fingerspillede akustiske og elektriske guitarer, der til tider lyder som mandoliner, vokalharmonier og et tilbageholdt trommespil, ofte med kantslag på lilletrommen. Der er ingen bassist, men til gengæld xylofon, fra tid til anden trækharmonika og hele to trompeter, som både spilles synkront (den ene af trommeslageren) og på skift.

Musikken blev fremført med stort overskud og i et fint lydbillede foran det siddende publikum. Udtrykket giver visse associationer til The Rumour Said Fire, som Hunch Bettors nok deler en del inspirationskilder med. Gruppens sange er måske snarere behagelige end decideret fremragende, men der er ingen tvivl om, at Hunch Bettors er en endog meget talentfuld gruppe, som kan nå meget langt med lidt stærkere sange. Foreløbig er der en ep på vej til januar/februar. Jeg glæder mig.

The Bear That Wasn't ****

Den belgiske singer-songwriter The Bear That Wasn't med det borgerlige navn Nils Verresen fik en del omtale, da han gæstede årets Spot Festival. Dels på grund af sine sange, dels grundet det faktum, at han var ankommet på cykel (!) fra Belgien til Århus og havde brugt 11 dage på det. Denne gang var han dog kørt i bil, fortalte han fra scenen, om end han havde siddet fast i trafikken og derfor brugt 12 timer på at nå frem.

Man følte sig lidt beklemt på sangskriverens vegne ved at høre om de 12 timer i bil, for 12 var også præcis antallet af fremmødte publikummer i Vestergade 58's sal, da The Bear That Wasn't stillede sig op med sin akustiske guitar, assisteret af David Broeders, ligeledes på akustisk guitar. The Bear That Wasn't lod sig dog ikke mærke af det beskedne fremmøde, som da også blev fordoblet, efterhånden som koncerten skred frem.

The Bear That Wasn't serverede en stribe smukke, meget lavmælte sange med en bamsebjørn-blød stemme - dog ofte lidt mere intens i sangenes omkvæd - og fint fingerspil på den akustiske guitar, bakket op af David Broeders' lige så elegante og stemningsfulde spil på skiftevis akustisk og elektrisk guitar. Broeders er ellers normalt trommeslager i The Bear That Wasn'ts liveband, fortalte Nils Verresen, men det lød bestemt, som om han var vant til at have en guitar i hænderne.

The Bear That Wasn'ts sange var smukke og havde ofte et lidt naivistisk skær over sig, som eksempelvis sangen om hans barndoms tøjløve, "Tony The Lion", og om hvordan han måtte begrave den, da han blev for gammel til at lege med den. Både stemmen og udtrykket gav visse associationer til et navn som Sufjan Stevens, som The Bear That Wasn't da også angiver som en inspiration på sin MySpace-profil. Helt så højt er belgierens niveau ikke, men mindre kan også gøre det, og de få, men intenst lyttende publikummer fik helt sikkert en god oplevelse.

EF ***

Herefter var det tid til den svenske kvintet EF, og så var der ellers dømt post-rock. Langstrakte, primært instrumentale numre bygget op omkring repetitioner af minimalistiske guitar- og klaverfigurer, som ledte frem mod mere støjende klimakser med masser af forvrænger og feedback, pumpende bas og piskende trommer. Inspirationen fra genrens ukronede konger Mogwai og Godspeed You Black Emperor! er tydelig, om end overgangen mellem skønhedssøgen og støj er mindre brat hos EF, end den var i Mogwais unge år - der er snarere tale om glidende overgange. Og så adskiller EF sig fra hovedparten af post-rockens navne ved også at have vokal på, faktisk hele to leadvokalister, som fra tid til anden faldt ind, på skift og i kor. Hele tiden var der dog tale om kortfattede og meget blide vokalindslag, der fungerede som instrumenter, uden at man i udpræget kunne høre, hvad der blev sunget om - og det skulle man selvsagt heller ikke. Håndværksmæssigt spillede EF udmærket, og musikken var også til tider smuk, men jeg sad ofte og længtes tilbage til EF's inspirationskilder fra 90'erne.

Kite ***

Sidste navn på Vestergade, som jeg nåede i denne omgang, var den svenske elektropop-duo Kite alias Niklas Stenemo (sang, keyboard) og Christian Berg (keyboard og elektronik). En duo, der emmer af forkærlighed for 80'ernes mere dekadente elektropop à la Erasure og Soft Cell med den lettere androgyne Niklas Stenemos stærke, teatralske og tydeligt Bowie-inspirerede vokal over simple, men meget iørefaldende temaer spillet på analoge keyboards og et hårdtpumpet beat. Omsider rejste nogle af publikummerne sig fra deres stole for at bevæge sig lidt på dansegulvet, hvilket musikken i den grad lagde op til, mens der blev vist farvestrålende animationer og storbybilleder med videre på de to lidt for skråtstillede bagtæppelærreder. Der var fuld knald på de to musikere, der også fremførte en enkel og ganske fin ballade og dermed viste, at de også kan begå sig i det knap så opskruede tempo. Det meste af tiden gik det dog over stok og sten, og selvom Kite kun spillede i en halv time, blev det dog lidt monotont i længden - måske fordi Kites sange ikke er helt stærke nok til, at de kan holde mig fanget så længe, om end ikke mindst "Johnny Boy" havde visse hitkvaliteter. Men i kortere passager fungerede musikken glimrende. Jeg skal dog lige tilføje, at jeg som udgangspunkt ikke er verdens største fan af genren, og hardcore electro-fans har muligvis haft en bedre oplevelse.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA