x
Cynthia Lennon: John

Cynthia Lennon
John

Cynthia Lennon: John

GAFFA

Bog / EC Edition
Udgivelse D. 16.10.2010
Anmeldt af
Torben Holleufer

I denne måned ville John Lennon være fyldt 70 år. Tiden går. Og nu kommer der endelig en seriøs biografi, som effektivt fjerner glorien og blotter manden. En fuldt troværdig biografi skrevet af hans første kone, Cynthia Lennon. Og ud over at være en seriøs indføring i de forhold, som skabte den verdensberømte kunstner og ubestridte geni, er den også et spændende indblik i, hvad der skete for dem, der var ofre for Beatlemania. Om hvordan det var at være kone til en Beatle, da hele verden gik amok og ville have en bid af idolerne.

Det er ikke en bitter kvinde, der skriver bogen, selv om Cynthia Lennon om nogen har noget at være bitter over. Historien har konsekvent tegnet billedet af den kedelige, konforme kone, som Lennon nærmest var blevet belemret med, og som han endelig slap ud af kløerne af, da han mødte Yoko Ono, hans livs kærlighed. Derfor er det en lise at møde en klog kone, som underligt nok ikke er bitter, men beskriver de ofte horrible forhold, hun måtte finde sig i for at bevare glansbilledet og leve op til og leve med Lennons uberegnelige - og voldelige - sider, samt opdrage en søn, Julian, som kom til stort set, da The Beatles brød igennem og hans far pludselig havde meget lidt tid til familielivet. Ligesom hans mor med vilje blev gemt væk på foranledning af manager Brian Epstein, fordi fansene helst ville have billedet af den ugifte Lennon. Vi har i den grad oplevelsen af en kvinde med status af sømandsenke, som ser sin mand sjældent, men hvor der også er stor kærlighed mellem de to fra de mødes på art school som helt unge og til Lennon begynder at tage mange stoffer og fjerne sig fra verden i midt-1960'erne. For derefter at forlade Cynthia og Julian for Yoko Ono.

Vi møder John Lennon som helt ung, og vi er i den grad med hele vejen, ikke mindst til Hamburg. Han er fra starten præget af sorgen over moren, som dør i et trafikuheld og bliver kontrolleret af sin sindssygt dominerende moster Mimi, som får rig mulighed for at terrorisere den bløde Cynthia, som hun er jaloux på og modstander af hele vejen hen til den dag John finder Yoko. En dame som er om muligt endnu mere kontrollerende. Vi oplever her bagsiden af det offentlige trip, som John og Yoko fremstiller med fredssengen og den evige lykke. Ligesom vi kommer ind omkring mordet på Lennon og får en bizar vinkel gennem øjnene på en ven til Julian Lennon, som er med ovre i dagene efter mordet. Her er vi med på en kigger inde i Dakotabygningen, hvor Ono opfører sig særdeles underligt. Yoko ønskede ikke Cynthias tilstedeværelse, kun Julians. Her er en af de mere bizarre scener, da knægten først bliver spurgt om han vil se John, inden han bliver brændt. Fair nok, det vil Julian ikke. Nogle timer efter kommer Yoko med den stadig varme urne og spørger om knægten vil holde sin far.

Og endelig spørger hun Julian, som det sidste år er kommet lidt tættere på John, og har spillet musik med ham, om han vil have en af farens guitarer. Han udvælger en, men den kan han ikke få, så Yoko Ono vælger to andre. Efterfølgende kommer han til New York og finder, at lillebror Sean har fået alle Johns instrumenter, inklusive den Julian ville have. Bare en af mange ydmygelser, som Julian må finde sig fra sin stedmoder. Ligesom billedet af en særdeles kontrollerende, kold, manipulerende golddigger af en kone - altså Yoko Ono - rulles op i overbevisende grad. Som da hun giver sig til at sælge huse, som John og Cynthia har givet til familien i Liverpool, men som står i Johns navn, fordi de aldrig havde tid til at ændre på det, eller alle årene, hvor hun sylter sønnens arv, hvor der først sker noget efter at pressen laver en sag ud af det. Det er troværdig, om end ikke særlig rar læsning.

Bogen er et must for alle, der interesserer sig for The Beatles, for opvæksten fra under krigen og frem i Liverpool og scenen som The Beatles udsprang fra. Samt ikke mindst for dem der vil se fænomenet John Lennon fra en anden vinkel. Cynthia Lennon giftede sig igen adskillige gange, men bogen er gennemsyret af, at den kærlighed der tydeligvis var mellem hende og John, er noget hun aldrig har sluppet.

Det er en af de mest vedkommende biografier, jeg har læst længe.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA