x
Filter: The Trouble With Angels

Filter
The Trouble With Angels

Filter: The Trouble With Angels

GAFFA

Album / Nuclear Blast Records
Udgivelse D. 17.08.2010
Anmeldt af
Keld Rud

Med deres femte album, The Trouble With Angels, er Filter og bandleder Patrick Alexander for alvor tilbage i storform. Albummet indeholder 11 sange, der veksler fra de indledende hårde og pågående afklapsninger på The Inevitable Relapse og Drug Boy, hvor Alexander har genfundet Filters rødder i industrial, til de smukke ballader Fades Like A Photograph (Dead Angel) og No Re-Entry. De fleste af albummets sange, heriblandt også de absolutte højdepunkter, udspiller sig imellem disse to yderpositioner. Disse sanges succes skyldes en balance mellem Patrick Alexanders fremragende vokal, nogle gribende og interessante melodilinjer og en tredimensionel produktion, der efterlader masser af rum til, at de enkelte sange kan udfolde sig. Teksterne takler emner som misbrug, religion, sorg, afsavn og selvmord. Alexander behandler emner fra spændende vinkler og med moden autoritet og livsvisdom. Med The Trouble With Angels viser Filter, at de i den grad stadig har noget at byde på.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA