x
Bryan Ferry: Olympia

Bryan Ferry
Olympia

Bryan Ferry: Olympia

GAFFA

Album / EMI Music
Udgivelse D. 25.10.2010
Anmeldt af
Jan Opstrup Poulsen

Rygtet fortæller, at dette skulle have været et Roxy Music-album. Det er nemlig lykkedes Bryan Ferry at få det oprindelige medlem Brian Eno til at medvirke på albummet sammen med de øvrige medlemmer Phil Manzanera og Andy Mackay. Men eftersom Bryan Ferry altid har lydt som Roxy Music eller omvendt, så spiller det ikke den store rolle på Olympia, hvor Bryan Ferry i den grad har genfundet den store iscenesatte lyd.

Det lyder vildt lækkert, når Bryan Ferrys let fraværende vokal bliver pakket ind i glidende melodilinjer og små elegante guitarriff. Og så kaster selveste David Gilmour også lidt glans over projektet.

Det høres tilmed tydeligt, at musikgeniet Brian Eno er kommet med. Den elektroniske maskinpark er i den grad sat i spil, og i de bedste kompositioner er der flere lag i de frit svævende melodier.

Olympia har den overlegne lyd, som har gjort Bryan Ferry til et stilikon på linje med David Bowie. Manden er nemlig også kendt for at være en af verdens bedst klædte popstjerner. Det kræver musikken ligesom.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA