x

Grim Lieberkind
Demo 2010

Grim Lieberkind: Demo 2010

GAFFA

Demo-cd / www.grimlieberkind.dk
Udgivelse D. 03.11.2010
Anmeldt af
Hansen

Jeg tror, at de fem drenge i Grim Lieberkind har spillet sammen siden gymnasiet, og glemt at købe plader i al den tid. Ikke at der nødvendigvis er noget galt med Smashing Pumpkins og Kashmir, men der er 1000 andre ting, man kunne hive ind i mikset for at gøre det en anelse mere interessant. De kan sagtens deres instrumenter, og har et fint samspil, men enten skal man være et coverband eller også skal man ikke. Den der mellemting, hvor man lyder så meget som et andet band, er noget nær ubrugelig. Hvem er det, der har lyst til at høre Smashing, men som i stedet vælger at putte Grim Lieberkind på? Det kan selvfølgelig godt være, at de kan meget mere end de viser på de to tracks, jeg har modtaget, men umiddelbart er mit bedste råd at finde flere inspirationer eller starte et tribute-band i stedet. På den anden side er tiden vel snart kommet til en reel grunge-revival, så måske skal de bare finpudse deres stil, vente tålmodigt og så slå til, når medierne siger go.

 


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA