Martin Hall m.fl.: Kinoplex, Københavns Musikteater

Martin Hall m.fl., Kinoplex, Københavns Musikteater

Martin Hall m.fl.: Kinoplex, Københavns Musikteater

Anmeldt af Ras Bolding | GAFFA

For ikke så længe siden udsendte Martin Hall romanen og lydbogen "Kinoplex", og det er denne fortælling, der nu er blevet omsat til en art performance på Københavns Musikteater. Så kunne man måske tro, at her er tale om teaterforestilling, komplet med replikker, kulisser og kostumer, men lige knap. I sin sceneinkarnation er "Kinoplex" snarere et møde mellem koncert og spoken word-passager – brudstykker fra romanen læses op ved Herbert Zeichner mens der leveres musik undervejs af et til lejligheden sammenbragt ensemble af musikere, der alle vil vække genklang hos Hall-kendere, nemlig guitaristen Johnny Stage, kontrabassisten Ida Bach, Henriette Groth på bratsch, klarinet og clavioline samt operasangerinden Andrea Pellegrini. Hall selv på synthesizer og laptop. Det hele suppleret visuelt af VJ Casper Øbro.

Man kunne fristes til at kalde opsætningen for minimalistisk – hvor romanen "Kinoplex" er en kompleks fortælling, der i høj grad betjener sig af flashbacks i beskrivelsen af et dekadent festmiljø, der gradvist bliver mere rendyrket pornografisk, mere mørkt og, i mangel på bedre ord, afstumpet, så er denne fortælling, til scenen, skåret helt ind til benet, ja, måske saves benet rent faktisk over, for man kan godt, med en vis ret, hævde, at dette er faktisk en anden fortælling. Godt nok er der tale om brudstykker fra romanen, men ved helt at undgå flashback-passagerne, som er ganske fyldige, så bliver fokus her snarere rettet mod vor fortællers forelskelse i den enigmatiske Beatrice, en forelskelse, som manifesterer sig i lige dele savn og besættelse. Ved således nænsomt at plukke små passager ud skabes en historie, der måske nok i en vis fostand er "Kinoplex", men som også samtidig ikke er det, og da et centralt emne i fortællingen netop har med erindring at gøre – en passage herom er blandt de udvalgte til scene-præsentationen – bliver den valgte strategi også en meditation over erindringens mysterium. Såfremt man altså har læst bogen i forvejen, selvsagt.

Er man ikke i forvejen bekendt med "Kinoplex", så er der ingen grund til at fortvivle, for man præsenteres jo, med Zeichner som kyndig fortæller, for en historie som man kan hage sig fast i. Men der er også musikken. Visse passager er, helt efter kunstens regler, filmisk ambient-musik af lige præcis den støbning som man kunne forvente, men flere gange undervejs bliver Zeichner tavs og her træder musikken i stedet i centrum og pådrager sig al opmærksomhed. Og så kommer vi ellers vidt omkring. Her er reminiscenser af moderne klassisk musik såsom atonale passager med smag af Stockhausen i dennes elektroakustiske perioder, her er cabaretstemning med mekanisk klaver, trædeorgel, lirekasseklang og operasang, her er gotisk electronica med drama og dekadence – med andre ord, alt hvad et mørkt og lidende hjerte kan ønske sig en kold efterårsaften.

Alle musikere gjorde det godt og fortjener ros, og også VJ-siden fungerede fint med sparsomme og mystiske virkemidler. Der blev da også leveret solide klapsalver efter endt forestilling, og sådan skal det være. Hall-kendere kan roligt prøve kræfter med "Kinoplex" som sceneforestilling og generelt musik- og kunstinteresserede sjæle bør også kraftigt overveje det.


Nyheder, artikler og anmeldelser fra GAFFA